Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bedste Numre af sine hidtidige .Operaer og mente med megen
Snildhed at have passet dem ind i den nye Tekst (Piramo og Tisbe);
dog, han led en Skuffelse: Arier, der tidligere, sungne til deres
rette Tekst og i den Situation, for hvilken de var digtede og
komponerede, havde gjort stormende Lykke, gled nu ret upaaagtede
hen. Denne Iagttagelse optog i høi Grad den unge Komponist, og
de Ideer, der gærede i ham under Indtrykket af den franske Opera
og det Håndelske Oratorium, fik yderligere Spirekraft.
Forsøget paa at skabe sig en Stilling i London betragtede Gluck
herefter som haabløst. Allerede i Slutningen af 1746 forlod han
Englands Hovedstad, drog over Hamburg til Dresden, hvor han
synes at have tænkt at tage fastere Stade1). Hans Faders Død
kaldte ham imidlertid snart til Bøhmen, og derfra droges han af
Minderne fra de betydningsfulde Ungdomsdage og af Velynderes
Opfordringer til Wien, hvilken By han i de følgende Aarrækker
betragtede som sit Hjemsted.
Snart efter sin Ankomst til Wien modtog Gluck det ærefulde
Hverv at komponere Festoperaen i Anledning af Kejserindens
Fødselsdag (14. Maj 1748); Operaen, der vandt det største Bifald,
hed La Semiramide riconosciuta („den genkendte Semiramis“), og
Teksten skyldtes selve Hofdigteren Metastasio. Denne Opera
be-staar atter af en lang Række Arier, tildels endog med beskeden
Ledsagelse af Strygekvartet. Men ligesom der i enkelte Stykker er
en ny Stræben efter at vække Interesse og bringe Karakter i
Musiken ved Anvendelse af andre farverigere Instrumenter, saaledes
er der ogsaa hist og her Spor af den Trang, Gluck nu følte, til at
give Musiken et sandt dramatisk Udtryk.
I Wien vilde Gluck vel have tilbragt en Række Aar, hvis han
ene selv havde været Herre derover. I ingen By kunde han
befinde sig bedre; hans Værker vare altid bievne modtagne med
Bifald, hans smukke, anseelige Personlighed var vel anskrevet overalt,
og hans evropæisk kendte Navn gav den Relief. I de fornemme
musikalske Hjem optraadte han gærne baade som Sanger og Cellist.
— Et Hjem fangede dog snart lians Interesse fremfor de andre.
Det var den rige Købmand Joseph Pergins; i dennes Datter
Marianna forelskede Gluck sig, og da han mærkede, at hun ogsaa
havde ham kær, betænkte han sig ikke paa dristigt at begære
‘) fet er vistnok urigtigt, naar det ofte angives, at han fik Ansættelse i
Kapellet dér.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
