Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hele Stilling og senere Gærning. Efter sit Naturel maatte netop
Gluck føle det som en betydningsfuld Støtte at være økonomisk
uafhængig.
Glucks Forpligtelser overfor Neapels Operascene nødte ham til
efter en kort Hviletid atter at bryde op fra Wien, og hans Hustru
fulgte ham alt paa denne Rejse. 1751 opførtes Operaen La
clemenza di Tito (Tekst af Me tast asi o, den samme som Mozart
senere komponerede). Den gjorde vel Lykke hos Publikum, men
der synes blandt Musikere og Sangere at have hersket nogen Uvilje
overfor den tyske Musiker. Visse Dristigheder, Stræben efter
dramatisk Effekt, vakte Opmærksomhed, og de musikalske
Haand-langere tog Forargelse deraf. Navnlig i Arien: Se mai senti spirarti
havde man fundet et Sted, hvis Haardhed, der ikke kunde
forklares efter de strænge Regler, maatte anholdes. Man viste den
paagældende Arie til Dur an te1), den neapolitanske Skoles højt
ansete Mester og en ypperlig Theoretiker. Hans Svar var det
ærlige, men for Glucks Fjender lidet trøsterige: „Jeg skal ikke afgøre,
om dette Sted er aldeles i Overensstemmelse med
Kompositions-Reglerne. Men saa meget kan jeg sige jer, at enhver af os, mig
selv ikke undtaget, kunde være meget stolt af at have udtænkt og
skrevet et saadant Sted." — Denne Arie gik senere over i Ifigenia paa
Tauris (Ifigenias Klage-Arie i G-Dur: „O malheureuse Iphigénie“),
og det berygtede Sted maa være det omstaaende.
Ved Tilbagekomsten til Wien knyttedes Gluck nær til den
musikelskende Prins af S a c h s e n - H i 1 d b u r g h a u s e n s Hof. Prinsen
holdt et lille Kapel, der nu spillede flere af Glucks Ouverturer
(Symfonier) og Arier, og da Maria Theresia og hendes
Ægtefælle besøgte Prinsens Slot, Scldosshof2), maatte Gluck komponere et
Festspil, Le Cineni, og han frembragte et lille „Mesterværk" (som
Dittersdorf, der var Medlem af Kapellet, skriver).
Ved denne Lejlighed var Gluck altsaa bleven personlig bekendt
med Majestæterne. Da samtidig Staten overtog Operatheatret i
Wien og en anden af Glucks Reskyttere, Grev Durazzo, blev
Theatrets Chef, opnaaede den nu vidtberømte Musiker Stillingen
som Opera-Kapelmester (1754).
’) Se første Del pag. 334.
2) Om den for Tiden meget karakteristiske overdaadige Fest se nærmere
Schinid p. 52 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
