Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
under opera-comiquens lette Former, kan det dog ikke nægtes, at
han ikke naa’r Idealet. Hans Humor er ikke djærv og frigjort, lians
Komik er smaatskaaren og behæftet med megen Vidtløftighed og
trættende Gentagelser1).
Men for Gluck havde disse Smaaarbejder deres Betydning, de
nødte ham til nøje at studere det franske Sprog, ikke mindst dets
Prosodi, og de holdt hans i sin Tid vakte Interesse for det
ejendommelige ved den franske Musik i Live, bragte ham i nøjere
Berøring med den klare galliske Aand og bidrog til at gøre hans
Navn kendt i hvert Fald blandt franske Fagfolk, der vistnok hidtil
kun havde beskæftiget sig lidet med den tyske Komponist. Kort
sagt, ogsaa de forberedte Gluck til den Del af hans fremtidige
Mission, der skulde falde i Frankrig.
Og hele denne Periode var sikkert for Gluck en
Forberedelsestid. Trods sine talrige nødtvungne Arbejder tik han Tid nok at
ofre paa sin almindelige Uddannelse: foruden fransk Sprog og
Litteratur studerede han Latin; han kastede sig med glødende Iver over
almindelige litterære Studier, tilegnede sig en Mængde betydelige
Digterværker, søgte Omgang med Forfattere og med videnskabelig
dannede Mænd for ogsaa paa den Maade at søge Næring for sin
Aand, i hvilken nu mere og mere de betydningsfulde Idéer gærede,
der snart skulde give sig Udslag. Den solide Ballast af almen
Dannelse og kunstnerisk Indsigt, der i den kommende Tid gav
Gluck en for en Datidens Musiker enestaaende Myndighed, den
samlede han ivrig og trofast i disse Aar.
I Aaret 1761 kaldtes Gluck til Bologna, hvor hans Opera,
11 Trionfo di Clelia, skulde indvi det nybyggede Operahus. Hejsen,
der udførlig er beskrevet af Glucks Ledsager, Dittersdorf2), havde
ikke synderlig Betydning for Gluck udover at bringe ham i
personlig Berøring med Berømthederne Farinelli og Padre Martini.
Operaen, der behagede særdeles, var i fremtrædende Grad et
Lejlighedsarbejde, beregnet paa pragtfuldt Udstyr og, virtuose Sangere.
Og dog er den komponeret, medens Gluck var optaget af de store
dristige Planer for sin Fremtidsvirksomhed. Da Gluck endnu i
samme Aar (om Efteraaret) kaldtes tilbage til Wien, var det for at
M Om en i den nyeste Tid foranstaltet Bearbejdelse og Genopførelse af „Les
amours champétres‘ se „Musikalisches Wochenblatt” Aargangl896, pag. 558.
2) Se dennes naive, men elskværdige „Lebensbeschreibung". Leipzig 1801.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
