- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
18

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fuldende og lade opfore sin berømte klassiske Opera Orfeo ed
Euri-dice, den, hvori hans Reform-Idéer første Gang kom til Gennembrud.

Gluck var da en Mand paa 48 Aar. Det var en og tyve Aar
siden hans første Opera kom frem, og den Snes Operaer i stor
Stil, han derefter havde skrevet, havde gjort ham til en vidt kendt
og højt anset Komponist. Og dog kunde han senere tale om disse
Arbejder, som vilde ban ikke ret være dem bekendt, som om alle
disse Aar var spildte. Fra det Standpunkt, han efterhaanden var
naaet til at indtage, maatte han virkelig betragte dem som
værdiløse. trods de Glimt, der hist og her lyste op og lovede bedre
Tider. Det var i de forløbne Wieneraar, at Gluck modnedes som
Kunstner; dette antager alle hans Biografer vistnok med Rette.
Hvortil han modnedes, i hvilken Retning hans Ny-Idéer gik, vil
det følgende søge at vise. Her maa vi blot et Øjeblik stanse ved
Spørgsmaalet: hvorfor denne Forandring i hans Kunstneranskuelse
skete og maatte ske.

Først og fremmest vel, fordi denne Musikers Naturel var et
andet end nogen af hans nærmeste Forgængeres blandt
Operakomponisterne; kraftigere, djærvere, sundere end de italienske og
tysk-italienske blødagtige, behagelystne Musikeres. En Naturens
Søn var Gluck, en Elsker af den i en saadan Grad, at han helst
komponerede ude under fri Himmel (som senere Beethoven); hvad
var da rimeligere, end at ban ogsaa i Kunsten maatte naa til at
sætte det sande, naturlige, umiddelbare højst. Og tilmed, Tidens
Løsen gik jo i den Retning: „Tilbagevenden til Naturen" prædikede
den af Gluck saa beundrede Rousseau. Natur og
Menneskelighed, disse to var Hovedidéerne, der bevægede intelligente Folks
Sind i disse Aar før Revolutionen. — Mennesket, det var ogsaa
det, der interesserede Gluck, alle dets Rørelser, dets Sorger, dets
(ilæder, dets Svaghed, dets Storhed, dets Lidenskab. Derfor havde
altid Scenen draget ham med en forunderlig Magt, dér skulde han
først — eller i hvert Fald dybere end nogen hidindtil — skildre
Mennesker. Det er i saa Henseende betegnende, at næsten hele
Glucks Virksomhed er helliget Operaen; liden Instrumentalmusik,
kun en enkelt Kirkekomposition (De profundis) har lian efterladt
sig. Disse Idéer har sagtens i aarevis ligget dybt i Glucks Sjæl,
paa forskellig Maade er der liiført dem Næring udefra; der er i det
foregaaende lienpeget paa Kendskabet til Lullys. Rameaus og Händeis
Musik, til-Arbejdet med den franske opéra-comique m. m., men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free