Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sætte ham tilbage i en Komponisten langt underordnet Stilling.
Hvad man positivt har at holde sig til, er ikke stort: dels Glucks
Brev af 1772 til Redaktøren af Mercure de France, hvori det hedder:
.. Je me ferois un reproche encore plus sensible si je consentois
å me laisser attribuer l’invention du nouveau genre d’opéra italien
dont le succes a justifié la tentative; c’est ä M. de Calzabigi qu’en
appartient le principal mérite .... c’est å lui qui m’a mis ä portée
de developper les ressources de mon art....“ — dels Calzabigis
Udtalelser fra senere Tider, at det var ham hele Reformen skyldtes.
Ingen vil dog tvivle om, at denne sidste Paastand bunder i
selvovervurderende Forfængelighed, og selve Glucks Ord kan meget vel
være dikterede af Erkendtlighed overfor den Støtte, Calzabigi virkelig
havde ydet, tilsat med en ganske velberegnet officiel Beskedenhed.
Man giver sikkert Calzabigi alt, hvad der tilkommer ham i
Operareformens Historie, naar man gaar ud fra, at Gluck har
meddelt ham sine gennem Aarrækker modnede Idéer, og at de har
modt Forstaaelse og beslægtede Tanker hos den yngre enthusiastiske
Litterat. At Calzabigi ikke var nogen meget drabelig
Fremskridtsmand, turde temmelig tydelig fremgaa deraf, at han, da Teksten
til „Orfeo“ forelaa, henvendte sig til den mægtige Metastasio med
Bøn om, at han ikke vilde stille sig altfor fjendtlig overfor det nye
Forsøg.
Et nyt Forsøg drejede det sig jo nemlig om — derom var
ialt fald begge paa det Rene. Man vovede ganske vist ikke at forlade
det vedtagne klassiske Sujet; den græske og romerske Mythologi
og Historie afgav jo Stoffet til alle Datidens Operaer, og Gluck
fulgte ogsaa i Fremtiden denne Tradition (kun en enkelt Gang
fraveg han den). Det er forstaaeligt, at han maatte gøre det paa en
Tid, da en Foregangsmand som Winckelmann pegede mod Antiken
som hf det, og en Klopstock, trods sin udprægede Nationalfølelse,
digtede i Pindars og Horats Rytmer. Ikke Stoffet, men Indholdet
var det, at Gluck og Calzabigi vilde forny. Det, menneskelige skulde
drages frem og udfolde sig, trods det traditionelle Stof; Handlingen
skulde blomstre frem og skyde alle de taabelige Udvækster tilside.
1 den første Henseende lykkedes Teksten til „Orfeo" fortræffelig:
En Mængde forskellige, helt naturlige, ægte menneskelige Følelser
og Stemninger kommer til Orde i den. — I sidste Henseende lader
„Orfeo“ derimod en Del tilbage at ønske; man mærker her, at man
staar overfor et første famlende Forsøg; nogen virkelig .,Handling"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
