- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
27

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

faldt, som det er paavist, i Traad med, hvad Tiden droges mod;
hans Musik realiserede netop, hvad Datidens store Apostel Rousseau
fordrede af dramatisk Musik; den „fremhævede paa energisk og
tiltalende Maade Tekstens Prosodi og Akcenter. “

Det store Publikum fulgte dog kun langsomt med, skønt der
under Glucks egen Ledelse, med den udmærkede Sangerinde
Ber-nascosi i Hovedrollen, blev „Alceste“ en ypperlig Opførelse til Del.
I det „adelige Parterre" hed det ifølge Sonnenfels: „Det er op-

muntrende. Ni Dage uden Skuespil og saa den tiende et de
pro-fundis... det kan nok være, jeg udgyder nogle Taarer — af
Kedsomhed! Nej, det kan man kalde at kaste sine Penge bort! En
fortræffelig Fornøjelse: et tosset Kvindemenneske, der gaar hen og
dør for sin Mand." Og en Del af Kritiken, navnlig den nordtyske,
Berlinske, med Mænd som Forkel, Agricola og Nicolai i
Spidsen, udtalte snart en absolut Fordømmelsesdom over Gluck og
hans Alceste1). Efterhaanden vandt Operaen dog Indgang hos
Publikum, og da man først havde vænnet sig til det fremmedartede,
voksede Stemningen for den mere og mere, lige til Begejstring.
„Alceste" var snart den eneste Opera, Folk vilde høre, og ligesom
„Orfeo" opførtes den efterhaanden paa mange Scener udenfor Wien.

Gluck var ikke heller blevet afficeret af den Modstand, hans
Opera havde mødt. Efter Fortalen til „Alceste" var der ikke mere
noget Valg for ham; han maatte gaa videre ad den Vej, han selv
havde afstukket, og snart var han da ogsaa ifærd med et nyt Værk,
bygget efter de samme Principper som „Alceste": Paride ed Elena,
ligeledes til Galzabigis Tekst. Denne Opera opførtes 3. Novbr.
1770, og da den udkom i Partitur, benyttede Gluck atter
Lejligheden til i en Fortale at tage Ordet for sine Idéer og give sine
Modstandere Svar. Partituret er tilegnet Hertugen af Bragenza,
og i Fortalen hedder det bl. a.: „....Den eneste Grund, som
bevægede mig til at offentliggøre i Trykken min Musik til „Alceste",
var Haabet om at finde Efterfølgere, som ... vilde skride videre paa

J) Prinsesse Amalie af Preussen, Frederik II’s Søster, en musikkyndig
Dame, uddannet i denne Skole, skriver noget senere om G.: „Hr. Gluck vil
efter min Mening aldrig kunne gælde for en habil Mand i Kompositionen. Han
har for det første slet ingen Invention, f. d. a. en elendig Melodi, f. d. tr.
ingen Akcenter, ingen expression, alt ligner hinanden — endelig og
overhovedet er den hele Opera ganske miserabel, men det er den ny Gusto, der
har mange Tilhængere."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free