Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tanke“: „at skabe en alle Nationer tiltalende Musik og derved
ophæve den latterlige Forskel mellem den forskellige Nationalmusik."
Ogsaa dette Brev blev paa Glucks Anmodning optaget i Mercure,
men Antagelsen af „Ifigenia" trak stadig i Langdrag1). Da greb
Gluck. verdenserfaren som han var, til det Middel, der aldrig
slog fejl og mindst i de Tider: at paakalde de „højeste Herskabers"
Bistand. Støttet af sin tidligere Elev, Kronprinsesse ilarie
Antoinette af Frankrig og af Marie Theresia opnaaede han i kort Tid,
hvad maanedlange Skriverier ikke havde kunnet udrette: „Iflgenia"
blev antaget til Opførelse i Paris og Gluck selv opfordret til at
komme til Frankrigs Hovedstad for at lede Opførelsen.
I Efteraaret 1773 drog da Gluck i Følge med sin Hustru og
Niece, Sangerinden Marianna Gluck til Paris. Der ventede ham
her Uvilje og Modstand fra mange Musikeres Side og et stort
Arbejde med at indstudere „Ifigenia" med det maadelige Orkester, de
uudviklede, selvraadige Sangere og det tarvelige Kor. „Der maatte
Tid og Taalmodighed til for at lære Sangerne at synge og tvinge
dem til at iagttage Rytmens og Smagens Love; men han brugte
sin ubøjelige Vilje, og det lykkedes ham tilsidst at opnaa en
tilfredsstillende Fortolkning af sit Værk; ja, han fik endog Balletterne
forkortede, Iscenesættelsen reformeret, og alle de Fejl afhjulpne,
som i Reglen misklædte „Academie de musiques"
Operaforestillinger." (Chouquet). Af Hoffet modtoges Gluck med største
Velvilje, og dettes Støtte hjalp ham uskadt gennem mange Kabaler og
Intriger. Hans utrættelige Arbejdskraft opnaaede at bringe et
taaleligt godt Resultat tilveje med de Kræfter, der stod til hans
Raadighed, og som han gennem mange og lange Prøver opdrog til
den nye og fremmedartede Opgave. Endelig 19. April 1774
lykkedes det at faa „Iphigénie en Aiilideu frem. Den første Aften
gjorde vel enkelte Scener stor Lykke, men Operaens Sukces var
dog ikke sikker. Først efterhaanden erobrede den Pariserne og da
saa grundigt, at Baron Grimm (iøvrigt en af Glucks Modstandere)
kunde berette i sin „Correspondance": „I de sidste 14 Dage tænker
og drømmer Paris kun om Musik. Musik er Genstand for al
Samtale, er Sjælen i vore Soupers. Det vilde være latterligt at tale
om noget andet end Musik. Paa et politisk Spørgsmaal svarer man
*) d’Auvergne bemærker bl. a. i et tig. Brev til du Roullet: „En saadan
Opera vilde slaa alle hidtidige Operaer ned." Sikkert et Motiv til ikke at
haste med Afgørelsen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
