- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
34

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og har holdt sig længst og sikrest paa Operascenerne. „Ifigenia"
burde ogsaa høre til enhver velorganiseret Operas faste Repertoire,
thi den er typisk for Glucks Kunst og det ældste Værk i den
dramatiske Musiks Historie, der endnu næsten helt igennem kan høres
med umiddelbar Nyden.

Teksten til „Ifigenia" er ikke fuldkommen, men den har
fremfor Teksterne til „Orfeo" og „Alceste" det store Fortrin, at det her
ikke mere drejer sig om et enkelt Menneskes Stemninger, Kampe
og Frelse; der er her ikke blot Tale om gribende Situationer, men
om virkelige Konflikter og en Slags Handling, i hvilken flere
særegent følende og selvstændig villende Mennesker gribe ind. Omkring
Ifigenia, der bærer sin Skæbne: at føres til Offeralteret med en
skøn, ophøjet Hengivenhed, staar Agamemnon, i hvis Sjæl
Faderfølelserne strides med Hærførerpligten og-Ansvaret, Klytemnestra,
der i stolt Glæde har ført sin Datter til Aulis for at give hende til
Achilles, og som nu bruser op i Vrede eller klager fortvivlet, da
hun erfarer den Lod, der venter Datteren, og som Faderen ikke
kan eller vil afvende, og endelig Achilles, først optaget af at
genvinde Ifigenias Hjærte, da hun (i Operaens Begyndelse) mener, at
han er hende utro, dernæst ungdommelig rasende mod den
„unaturlige" Fader og ridderlig beredt til at vove alt for at frelse den
Elskedes Liv1). Alle disse Karakterer har Gluck opfattet og
gengivet med genial Sikkerhed. I store Scener — i hvilke Arie og Recitativ
paa en original og virkningsfuld Maade er blandede — lader han
Skikkelserne udfolde sig; med simple, ædle Midler véd han at give
et rammende musikalsk Udtryk for deres Sjæleliv (navnlig gælder
dette Agamemnon og Klytemnestra), og han gaar ikke udenom
Forsøget paa at bringe dem sammen i dramatiske Sammenstød.

kom til Paris. Uagtet hendes Stemme den Gang ikke var synderlig
uddannet, tog Gluck sig af hende, idet han hurtig havde opdaget hendes store
dramatiske Begavelse. Ved Glucks Protektion kom Sangerinden til at
indtage en Stilling ved Operaen. Hun giftede sig senere med en Grev
d’En-trégues og blev (1812) myrdet tilligemed sin Mand, vistnok af politiske
Grunde.

l) Anekdoten om at de unge Officerer, paavirkede af den ridderlige Kamplyst
i Achilles Ddur-Arie, skulde være sprungne op i Theatret og have draget
deres Kaarde, er neppe historisk paalidelig, men dens Eksistens er et
interessant Udtryk for, hvor umiddelbart gribende Glucks Musik maa have
virket den Gang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free