Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
orkestrale Midler, der stod til hans Raadighed forat frembringe et
saa fantasifuldt, sandsebetagende Billed som muligt. Men fremfor alt:
Gluck havde ikke skildret Armida som den fortryllende elskende
Kvinde, men som en storslaaet dæmonisk Skikkelse, hvis Sjæl Hadet
brænder snarere end Elskoven. Saaledes maatte Gluck efter sine
Evner og sit Naturel tegne hendes Billed, og den mesterlige Maade,
paa hvilken han har gjort det, giver „Armide” dens væsentligste
Værdi; men saaledes kendte Franskmændene hende ikke, denne ny
Armida vilde de ikke akceptere — ialtfald ikke straks.
Det ringe Held, der saaledes til at begynde med fulgte
„Armide” x), gav Glucks Modstandere nyt Mod, og navnlig vovede
La Harpe sig ud med en nedsættende Kritik; det er denne, der
giver Anledning til det ovennævnte Brev fra Gluck, der
offentliggjordes i „Journal de Paris”, og igennem hvilket der gaar en skarp
ironisk, ja haanende Tone: „Jeg har været enfoldig nok til hidtil
at tro, at Musiken ligesom andre Kunster kunde udtrykke alle
Lidenskaber, og at den ikke behagede mindre, naar den udtrykte
en Basendes Bevægelser og Smærtens Skrig, end naar den maler
Elskovs Suk.” Denne og andre lignende Anskuelser har Gluck
hidtil næret, men nu har han lært noget ganske andet af La Harpes
Kritik. „Deres klare Lys har spredt Mørket; jeg er ganske
forbavset over, at De i nogle Timer har gjort bedre Iagttagelser om
min Kunst, end jeg ved praktisk Erfaring i et Tidsrum af fyrretyve
Aar. De har overbevist mig om, at det er nok at være Lærd for
at kunne tale med om alting. Nu er jeg ganske overtydet om, at
de italienske Mestres Musik er fortræffelig, er den sande Musik—.“
Han vil nu under Hensyn til, hvad han har lært af La Harpe,
skrive alle sine Operaer om, ogsaa “Armide” skal omarbejdes, og
Hovedrollen vil saa ikke blive „et monotomt, trættende Skrigeri,
ingen Medea, ingen Heks, men en Tryllerinde; jeg vil søge at
indrette det saaledes, at hun i sin Fortvivlelse kommer til at synge
en saa regelmæssig, periodisk og samtidig saa øm Arie, at
den mest sarte, med Migræne plagede Skønne kan høre paa det
’j Senere fik Operaen sit Publikum i fuldt saa høj Grad som nogen af Glucks
tidligere spillede Operaer; det var efter Opførelsen af „Armide”, at Glucks
Buste (el fortræffeligt Værk af Billedhuggeren Houdon) opstilledes i den
store Opera, Side om Side med Lullys og Rameaus, og omend Operaen nu
ikke mere spilles i Paris, spores dog stadig hos franske Musikforfattere en
Forkærlighed just for dette Gluckske Arbejde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
