- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
44

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det noget langt bedre; jeg glemmer det er en Opera og føler mig
som overfor en græsk Tragedie."

„Ifigenia paa Tauris" er i Virkeligheden ogsaa den af Glucks
Operaer, der mest nærmer sig det græske Drama, der for Gluck
som for hans Forgængere stod som Idealet. Teksten, der under
Mesterens stadige Tilsyn forfattedes af en ung Digter Frantjois
Guillard (1752—1814) er en af de bedste, Mesteren har haft at
komponere. Alt overflødigt er fjærnet, Handlingen udvikler sig
klart og harmonisk, alle Biepisoder er undgaaede, saaledes er det ellers
uundgaaelige Kærlighedsspil, der endog skæmmer „Ifigenia i Aulis",
helt borte. Gennem Teksten gaar en ophøjet, pompøs Tone, der
næsten giver den Præg af en religiøs Kultur; hertil bidrager
yderligere, at Ifigenias skønne Skikkelse i de fleste, og navnlig i de
betydningsfuldere Scener, ledsages af Præstindernes Kor, der med
deres herlige Sange, af hvilke en enkelt toges i Brug af Kirken,
bidrager til at give denne Opera det „græske" Præg, der, hvad man med
Bette har fremhævet, ellers savnes i Glucks Operaer. Operaen indledes
med en Ouverture, der, som Gluck nu ynder det, staar i umiddelbar
Forbindelse med dens første Scene, og som paa genial, men saare
simpel Vis skildrer det vildt oprørte Hav, der slynger Orestes’ Skib
op mod Tauris’ Kyst. I Operaens videre Forløb udfoldes Kong
Thoas’ barske Personlighed, Orestes’ og Pylades’ opofrende Venskab,
den førstes Rædsel for og Møde med Eumeniderne, en af de mest
storslaaede Scener Gluck har skrevet, og endelig Ifigenias rørende
Sorg over sit Hjem og sin Slægts Ulykke og over at skulle bistå a
ved Orestes’ Ofring, hvilken dog afværges ved Pylades’ Drab, af
Thoas’ og Dianas’ Tilsynekomst som den i Glucks Operaer velkendte
Dea ex machina. Alle disse Skikkelser og deres vekslende
Stemninger og Følelsesudbrud havde den gamle Mester givet Liv i et
kraftigt og gribende Sprog, og han havde samtidig — mere end i
nogen anden Opera — ladet en Strøm af bevæget Lyrik gaa
igennem hele sit Værk, en Lyrik, der var saa naturlig her, hvor Teksten
var fuld af Hengivenhed og Inderlighed, og som bidrog til at give
Operaen et fastere Helhedspræg end det hidtil var lykkedes Gluck
at frembringe. Man forstaar da den Begejstring, hvormed hans
Værk modtoges. Endnu den Dag idag virker denne Opera fra
Scenen med samme Magt som sin Søsteropera „Ifigenia i Aulis",
men desværre, den synes at skulle forsvinde ikke blot fra vor, men
ogsaa fra flere af Udlandets Scener.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free