- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
48

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

med fuld Hengivelse og imponerende Myndighed indstuderede dem1).
Derimod var han ganske vist i anden Henseende mindre Musiker
end mangen af hans Forgængere og Efterfølgere. Det musikalske
Udtryk bød sig ikke let og rigt til for ham, han arbejdede anstrængt
og tungt, hans Musik havde ikke det fri, blomstrende Præg, som
mangen i og for sig langt ringere Aands blandt Italienerne, og det
var, som Dommer gør opmærksom paa, ikke blot hans skarpe
Forstand, der fjærnede ham fra deres Kompositionssæt, men ogsaa
en mer eller mindre bevidst Følelse af, at der hvor de havde deres
Styrke, vilde han aldrig kunde vinde op over dem2). En vis
Monotoni har Gluek derfor ikke kunnet undgaa; hyppig møder man i
hans Værker de samme melodiske Vendinger, i harmonisk
Henseende er han vel opfindsom og ofte smagfuldt og virkningsfuldt
vælgende, men en vis Stivhed og Ensformighed undgaar han dog
ikke3). I kontrapunktisk Henseende yder han intet eller næsten intet
af Interesse. Dog for alt dette, der kan virke trættende, holdes
man skadesløs ved de af lysende Fantasi, glødende Lidenskab,
rammende Karakteristik prægede Arier og Scener, og af de sikkert og
klart formede Recitativer (der mangen Gang maler Tekstens Ord
og Stemning bedre end nogen melodisk Arie). Det er navnlig, hvor
de stærke pathetiske Følelser kommer til Orde, hvor et hæftig
bevæget Sjæleliv skal males, at Gluck fuldt ud staar som Mester, her
tager han sin Opgave ganske anderledes alvorligt end
„Italienerne” ; men han finder ogsaa ofte et skønt om end ikke meget
varieret Udtryk for blidere, mere stille Stemninger (f. Eks. Ifigenias).
Saadan Musik er ikke frembragt ved Refleksion, saaledes som det
ofte er sagt om Glucks Musik, den er virkelig undfanget i en
Kunstners varme, rige Indre. Naturligvis har Gluck med sin klare
Forstand ved Udarbejdelsen været sig sin Opgave bevidst og har
— maaske noget mere end mangen anden Musiker — reflekteret
over. hvorledes hans Musik kunde komme til at ramme sikrest og *)

*) Et Øjenvidne beretter: Han lever og dør med sin Helt, raser med Achilles,
græder med Ifigenia, og ved Alcestes Dødsarie synker han ordentlig tilbage,
næsten et Lig som hun.

*j Lidet „musikeragtig" var ogsaa den fejlfulde eller dog skødesløse Form, i
hvilken han gav sine Partiturer fra sig.

s) Med Rette har F. Hiller („Kiinstlerleben”) gjort opmærksom paa, hvorledes
Glucks Opera, der er mager og melodifattig i Forhold til den italienske
Opera, vor fyldig, melodiøs og afvekslende, sammenlignet med den Lullyske
Opera.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free