- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
50

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mængde af Lægfolk og Fagfolk maatte erkende deres Berettigelse;
dette er hans uvisnelige Ære. At han niere end nogen af sine
Forgængere havde Mulighed for at gøre denne Gærning, beror saa
atter paa, at den stærkt bevægede Tid, i hvilken hans Manddom
falder, i det Hele søgte bort fra de tidligere Idealer, bort fra
Rokkokoens overlæssede, men tomme Prunk hen imod det simple
og ædle, „det antike” mod det naturlige og følelsesfulde. Denne
Tids Aand greb Gluck, alt dette, „der laa i Luften”, passede
just sammen med, hvad han vilde og evnede, og saaledes skabte
han sit store Reformværk. Han sønderslog Italiener - Operaens
Rokkoko, der var Frugten af Hoffernes Fornøjelseslyst og
Sangernes Behage- og Havesyge, og han hævdede atter som
Operaens Maal Enheden, Sammensmæltningen af Digtning og Musik,
ja han var tilbøjelig til at give Teksten Fortrinet fremfor Musiken.
Han saa idealt paa den dramatiske Musiks Opgave, og med sin
„dybe Følelse for det Store, det Ophøjede” (Jahn) viste han, at
Operaen, trods den Forkvakling, den havde været Genstand for,
endnu var i Stand til at skildre Mennesker i Situationer og
Stemninger, saa naturlige og sande, at de til alle Tider kan fattes af og
kan betage Tilhørerne1).

Det var imidlertid kun i de store Linjer, at Gluck tegnede disse
Skikkelser; for Detaillerne manglede han Sans og Interesse, og lians
begrænsede musikalske Evne satte ham ud af Stand til at give
Figurerne en mere nuanceret Livfuldhed; de er „snarere Typer end
Individer” (Langhans). Det var Mozart forbeholdt at bringe
endnu mere „menneskelige”, mere alsidigt opfattede Skikkelser frem
paa Operascenen.

Skønt det saaledes først og fremmest kom Gluck an paa
Totaliteten, har han dog tillige beriget og ændret Operaens Enkeltformer.
Han har gjort Arien mere begrænset i Omfang, mere koncis i
Indhold; han har indført et mere visemæssigt melodisk Moment i den
store Opera, og han har, som alt fremhævet, i høj Grad udviklet
og selvstændiggjort Recitativet. Endvidere har han lagt større Vægt,
end hidtil var Tilfældet, paa Instrumentalledsagelsen, og skønt han

Udtalelser om den italienske Operas Brøst har været kendt af Gluck og har
paavirket hans Reformidéer er et interessant, men hidtil ikke besvaret
Spørgsmaal.

*) Om „Alceste” sagde Gluck selv: „Den vil endnu behage om 200 Aar, thi
jeger overbevist om, at den er i Overensstemmelse med alle Naturens
Grundsætninger, der ikke er underkastede nogen Mode.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free