Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dredes til at overlage Stillingen som Prinsens Kammermusikus. Han modtog
den — og beretter det i sin Selvbiografi uden nogen Bemærkning om, at han
derved skiftede Livsmaal, hvilket bestyrker den Antagelse, at han i hvert Fald
selv altid har betragtet sig som Musiker1).
Først 1740. da Kronprinsen blev Kong Frederik II (den Store) traadte Bach
„formelig" (med fast Løn) i hans Tjæneste. og han roser sig af at have
akkompagneret Frederik til den første Fløjtesolo, denne spillede som Konge. — I
Begyndelsen følte Bach sig meget tilfreds ved Berliner-Hoflet; han var skattet af
den musikelskende Konge, han havde Tid tilovers til at komponere: en hel Række
Kompositioner, navnlig for Klaver, der indledes med de 1742 udgivne ,Sei sonate
per cembalo", tilegnede Frederik II, saa Lyset i Berlin; og ved sine Arbejder
erhvervede han sig endelig et saadant Navn. at han kunde forlange god Betaling
for dem og fik rigelig Tilstrømning af Elever.
Alligevel følte Bach sig i Længden ikke tilpas i Berlin. Tjænesten som
Kongens Akkompagnatør var ensformig og trættende. Næsten hver Aften holdtes
der flere Timers Koncert. Kongens Musikalskhed var af en ret dilettantisk Art:
i Adagio spillede han med smuk Tone og inderligt Foredrag, men i hurtige
Tempi kunde han ikke følge med i Takten og ikke overvinde de tekniske
Vanskeligheder. Det var Akkompagnatørens lidet misundelsesværdige Lod at dække
over disse Skrøbeligheder. Senere blev Bach vel afløst som Cembalist af Fasch1;;
men dog følte han sig ikke mere tilfreds i Berlin. I de bevægede Krigsaar
svandt Kongens Interesse for Musiken ind samtidig rned Bachs Løn, der ganske
vist fra Tid til anden var blevet noget forøget, men nu udbetaltes ham i de
lidet værdifulde Seddelpenge. Endelig har Bach vistnok ogsaa selv gjort sin
Stilling ved Hove (hvor han iøvrigt ogsaa blev den strængt musikalsk uddannede
Prinsesse Amalies Kammermusikus mindre holdbar derved, at han ikke
tilbørlig har styret sit Vid og kaade Lune i Bedømmelse af Majestætens
Præstationer*). Han vilde ikke lade Kongen beholde den højeste og sidste Mening i
alle litterære og kunstneriske Spørgsmaal. Frederik blev stødt derover og
»skattede derfor ikke den store Tonekunstner efter Fortjæneste".
Da der nu i Aaret 1767 kom en Kaldelse til Ph. Em. Bach fra Hamburg,
idet det tilbodes ham efter Telemann at overtage Musikdirektørstillingen ved
Johanneum, tog han under disse Forhold med Glæde derimod. Hamburg var jo
en By, til hvilken Musikernavne som R. Keiser, Mattheson og Handel var knyttet,
det var derhos den By, hvor Lessing, Klopstock, Voss, Claudius og andre
fremragende Forfattere havde level eller levede. Bach, der var en Mand med
litterær Sans og med mange Forbindelser i Forfatterverdenen, i hvilken han nød
megen Anseelse, kunde da ogsaa af denne Grund føle sig fristet til at tage mod
en Stilling dér. De Byrder, denne paalagde ham, var vel ikke helt ringe; han
skulde undervise i Gymnasiet4). lede Musikopførelsen i Kirken og ved Fester
*) Og dog rnaatte han for denne Stillings Skyld opgive en planlagt Rejse med
en rig liflandsk Familie rundt om i Europa. — Senere beklager han
udtrykkelig, at han aldrig har faaet Lejlighed til at rejse.
*) Se første Del pag. 403.
*) Frederik den Stores Kompositioner for Fløjte indeholder »Bommerter", der
viser, at han hverken var nogen fin eller vel oplært Musiker.
*1 Al dette ikke har været nogen Sinecure ses af de samtidige Instrukser for
Eleverne, hvori det bl. a. hedder, at de i Sangtimerne skal afholde sig fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
