- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
69

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anden Del af Wahre Art des Clavierspiels, der udkom 1762
indeholder Læren om Akkompagnement og fri Fantasi, d. e. en
Generalbaslære, hvis Synspunkter og System dog ikke betegner
noget egentligt Fremskridt.

Endnu en Fortjæneste har Ph. E. Bach indlagt sig af
Tonekunstens Udvikling, paa endnu et, rent praktisk Omraade har han
været Banebryder: I sine „Sonater med forandrede Repriser" (1760)
var han den første, der gav de Spillende nøjagtig Anvisning paa,
hvorledes Musiken skulde udføres, idet han indførte de nu mangen
Gang til Overflod anvendte Nyancerings- og Foredragstegn. Ved
denne Fornyelse blev Sonaterne selvfølgelig gjort tilgængelige for et
langt større Publikum. „Liebhaberen" blev sparet for den
Ulejlighed selv at udgranske Komponistens Intentioner eller vente, til han
havde hørt en „Kenner" foredrage den. At dette havde den største
Betydning i den Periode, i hvilken Musik mere og mere blev
Publikums, „det gode Selskabs" — og ikke Musikerlavets —
Ejendom, behøver ingen nærmere Paavisning.

Som den hvem Instrumentalmusiken skylder en betydelig
Udvikling, har Philip Emanuel Bach indskrevet sit Navn med al Ære
i Musikhistorien, selv om han end ikke hører til dens største Aander.
De tre af hans Brødre, som i deres Levetid gjorde sig bekendte som
Musikere, har derimod kun haft ringere Betydning. Musikhistorien
vilde næppe have opbevaret deres Navne, hvis deres Fader ikke
havde gjort selve Navnet Bach saa berømt.

Wilhelm Friedemann Bach er født 1710 i Weimar. Han var den
ældste af Sebastian Bachs Sønner og Faderens kaarne Yndling. Hans
fremragende Musikbegavelse viste sig tidlig, og navnlig paa Orglet blev han snart en
udmærket Virtuos. For at Friedemanns Uddannelse ikke skulde blive ensidig,
lod Faderen ham studere ved Thomasskolen i Leipzig, hvor han særlig lagde sig
efter Filosofi og Mathematik, for hvilket sidste Fag han havde sjældne Evner.
For saa vidt man kan dømme efter hans senere Livsførelse, efter hans
Brevveksling og andet, har Friedemann Bachs videnskabelige Studier dog ikke haft
synderlig Betydning for ham. — Af den unge, smukke og begavede, men
mærkelig drømmende og aandsfraværende Musiker ventede man sig det Største —
hans Broder Ph. Emanuel siger udtrykkelig om ham: „Han, snarere end nogen
anden af os, kunde have erstattet Fader" — men de Løfter han gav. indfriedes
kun daarligt, væsentlig fordi Friedemann manglede Flid, Energi og Selvagtelse,
uden hvilke Egenskaber et nok saa begavet Menneske ikke bliver en stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 18:59:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ilmusikh/2/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free