- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
72

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tumlede han sig nu i Italien, blev, skønt Protestant, Kapelmester ved en katholsk
Kirke og skrev baade Kirke- og Operamusik, der i Keglen gjorde Lykke. 1759
lokkede Händeis Død Christian Bach til London, og han havde virkelig det Held
at blive Händeis Efterfølger som Dronningens Musikmester. I England blev
han nu til sin Dod i Januar 1782 (deraf Tilnavnet „Londoner-Bach“). Uagtet
han havde haft glimrende Indtægter, efterlod han sig en betydelig Gæld.
Christian Bach var i Sandhed en „galant Komponist"; saa megen Aandssmidighed,
saa stor Evne til at læmpe sig efter Tidens Smag har faa Komponister haft.
Han skrev i alle Stilarter — formelt beherskede han lige godt Kirkestil, Opera
og Ballet — men for ham, der var „alle engelske Damers Yndling", lykkedes

det ømme og forliebte bedst. Selv havde
Christian Bach en fuldstændig klar Følelse af sin
Situation og erkender den med en vis robust
Ærlighed: Naar Philip Emanuel skrev til ham:
„Vær dog intet Barn," svarer han: „Jegjoaa
stamme, for at Børnene kan forstaa mig", og
senere, da han mere og mere er blevet fjærnet
fra Broderen, sætter han selverkendende Skellet
mellem sig og de gode Elementer i den
Bach-ske Slægt: „Min Broder lever for at kompo-

nere, jeg komponerer for at leve". — Midt i
al den med Modesmagen koketterende Musik,
som den saare produktive Christian Bach
frembragte, kunde dog „hans Faders Kæmpeaand
skinne igennem", og i sine foran nævnte Sonater,
der mulig endog er ældre end de
Haydn-Mozart-ske, har han i alt Fald efterladt os et
ejendommeligt og indtagende Eksempel paa sin
elegante og smidige Begavelse og betydelige formende Evne. Som
Klaver-komponist har Chr. Bach ogsaa ved sin efter Datidens Forhold virtuosmæssige
Behandling af Instrumentet utvivlsomt øvet Indflydelse paa den unge Mozart1),
der lærte at kende og skatte ham ved sit Besøg i London. At disse Sonater
dog nu kun har musikhistorisk Interesse, behøver vel næppe at tilføjes.

l) H. Ehrlich (i „Modernes Musikleben") bemærker endog lejlighedsvis, at
enhver, der uden at vide Komponistens Navn, horer den første (c-moll) af Chr.
Bachs seks Sonater (op. 5), der komponeredes mellem 1760—65, vil mene,
at det er et Værk af Mozart.

Fig. 17. Johan Chr. Bach.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 18:59:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ilmusikh/2/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free