Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle af sine Operaer har Haydn i alt Fald sikkert skrevet
inrita musa. Det var de Festoperaer, der skulde leveres efter
Ordre, naar Esterhazy fik fyrsteligt Besøg fra Wien, eller man der
fejrede betydningsfulde Familiebegivenheder (som Fyrst Antons
Formæling 1762). En Del af Kirkemusikenx)
blev ogsaa skrevet efter Ordre, og dette var
endelig ogsaa, om end i mindre Grad,
Tilfældet med Instrumentalmusiken. Mangt et
Divertimento, Stykke Dansemusik o. lign. er
sikkert opstaaet — og forsvundet — med en
Festlighed i Esterhazys Pragtsale. Men mindst
villig er Haydn gaaet til Pligtarbejdet: at
komponere for Fyrstens Yndlingsinstrument
Baryton 2); i det mindste er der opbevaret
en skriftlig Reprimande fra Fyrsten, i hvilken
det paalægges ham at komponere „embsiger“
for dette Instrument, da „vi hidtil har set
meget faa Stykker af den Slags af ham.“
Alligevel har Haydn efterladt sig 175
Kompositioner for Baryton (Solo eller kombineret
med andre Instrumenter).
Fra Esterhazy-Aarene stammer endelig
Haydns første Sange, 12 Lieder, komponerede
17S1. Det er lige karakteristisk for Haydns
Stilling og for Tidsaanden, at han oprindelig
havde tænkt at tilegne disse Sange til
Fyrstens Maitresse, Mademoiselle Claire, thi,
som han skriver: „De indser nok, hvad
Virkning saadant noget gør.” Heldigvis opgav han dog denne efter
moderne Smag mindre ærefulde Tanke 3).
Fig. 20. Baryton.
(Efter Fotografi optaget i den
Berlinske „Sammlung alte
Musikinstruraente“).
1) Af Kirkeværkerne fra denne Periode fremhæves: et Salva regina (1771), et
Stabat mater (1774), 11 ritorno di Tobias (1775), det eneste af disse
Kirkeværker, der en sjælden Gang fremdrages i Koncertsalen, og af hvilket tre
Kor endnu skal benyttes ved katholsk Gudstjæneste.
2) Baryton el. Viola di Bordone var i forrige Aarhundrede et meget yndet
Strygeinstrument af Størrelse og Karakter omtrent som en Violoncel, men
ejendommelig derved, at det foruden de syv Strænge, der strøges med Buen,
havde andre Metalstrænge, der laa under Gribbrædlet og under Spillet
kunde pizziceres med Tommelen.
s) Om Haydns „Sange”, der ikke spiller nogen stor Rolle i hans Produktion, se
nærmere Kap. om Franz Schubert og den tyske „Lied”.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
