- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
109

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vemodig Resignation. Melodien er saa skøn, at den har kunnet
holde sig frisk gennem et Aarhundrede; den er betegnende for sin
Komponist, der fra sine Englandsrejser ikke havde modtaget
noget-somhelst Indtryk af det frie politiske Liv der, men nok gjort sine
Bemærkninger om den engelske Pøbels („the sweet mob“)
respektløse Skrigen op i Theatret.

„Skabelsen“, der opførtes første Gang i Palais Schwarzenberg
den 29de April 1798 under Haydns Ledelse og paa en Kreds af
østrigske AdeligesBekostning. var imidlertid snart blevet populær
i Wien og paa sit Sejerstog naaet langt udenfor Østrigs Grænser
(i Paris opførtes det saaledes hilst af stor Jubel den 24de December
1800). Haydn blev da opfordret til at skrive endnu et
Oratorium, og snart sad han midt i Arbejdet paa „Aarstiderne"1).
Teksten var atter her leveret af Baron v. Swieten efter et engelsk
Poem (af Thomson); medens Haydn med stor Lyst og Tilfredshed
havde komponeret „Skabelsen", følte han sig langt mindre tiltrukken
af „Aarstiderne", ja han synes endog delvis at være gaaet
modvillig til Arbejdet, der tog saa meget paa lians Kræfter, at han
engang erklærede: „Jeg skulde ikke have skrevet dem, jeg har

ødelagt mig derved/ Sammenstød med den meget selvfølende
Baron v. Swieten gjorde hellerikke Arbejdet behageligere, v. Swieten
forlangte saaledes, at Bonden, der synger bag Ploven, skulde
foredrage en populær Operamelodi. Haydn mente, at hans Andante
(af den engelske Symfoni „med Paukeslaget") var saa god og
velbekendt som nogen Arie, og den lille Strid jævnedes ikke, før
Haydn var gaaet til v. Swieten og efter en lang, ydmygende
Ventetid i Forværelset — man tænke sig den gamle, vidtberømte Mester
i denne Situation — havde opnaaet Foretræde. Men selv bortset
herfra klagede Haydn over at skulle sætte i Musik det tomme
„Hejsasa, hopsasa, es lebe der Wein, es lebe das Fass" — eller
Frøernes Kvækken — eller Hymnen til Fliden, „O edler Fleiss" —
hvorom han sagde; „Jeg har alle mine Dage været en flittig Mand.
men det er aldrig faldet mig ind at sætte Fliden paa Noder."

Alligevel blev Værket færdigt og virkede, trods enkelte svage
Afsnit., som Helhed saa overraskende friskt og ungt, at det ved
Opførelsen den 24de April 1801 modtoges med lignende Bifald som
„Skabelsen" og allerede gentoges den 27de April og 1ste Maj.

is é J ‘



l) En Plan om som Modstykke til „Skabelsen" at skrive et Oratorium „Den
yderste Dag" opgav Haydn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free