Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dog over hele Fysiognomiet noget vist elskværdigt og velmenende,
en hyggelig Gammelmands-Værdighed, som ikke kan andet end
tiltale. Man forstaar det, naar der tales om Haydns livlige men
godmodige Blik, om hans venlige Smil, og man giver ham ganske
Ret. naar han selv siger: „Man maa kunne se paa mig, at jeg
mener Enhver det godt.“ Man vil da efterhaanden bag det ved
første Øjekast ret almindelige, ja lidt filistrøse Ydre opdage den ædle
og beaandede Kunstnerpersonlighed.
Haydn var en sjælden sund og kraftig Natur; kun faa Gange
var han syg. aldrig alvorligt. Til sin høje Alder kunde han arbejde
med samme Energi og Udholdenhed som
i sine bedste Aar. I nøje Sammenhæng
hermed staar sikkert den Harmoni, der
mest af alt præger Haydns Liv og
Personlighed. Det er foran fremhævet,
hvorledes Haydn, da han var naaet i Havn
efter et brydsomt Ungdomsliv, følte sig saa
tilfreds og beroliget, at det teHarm o n i s k e
kom til at staa for ham som Livets højeste
Gode, det Holdepunkt som det først og
fremmest galdt om ikke at slippe. Og dette
i Forbindelse med en kraftig Natur og et
vist nøgtern, konservativt Drag i hans Natur
har givet hans Liv og Person sit
væsentlige Præg. Men der er i Haydns
Per-Fip 24. Joseph Haydns silhuet, sonlighed som i hans Ydre ligesom en
Blanding af spidsborgerligt og kunstnerisk.
Borgerlig set er han nøjsom, tilfreds med sine Kaar baade i de
trange Dage og i Esterhazy-Aarene; det falder ham ganske
naturligt at indtage en underordnet Stilling, hans Menneskefølelse ydmyges
ikke derved. Knap et Øjeblik gaar den Tanke gennem hans Hjærne
at blive sin egen Herre, at bryde de hæmmende Lænker og kaste
fra sig alt det Pligtarbejde, der tærer paa hans Evner uden at give
noget sandt Udbytte. Kan han ønske sig det bedre? Vilde det
ikke være sort Utaknemmelighed at forlade den huldsalige Fyrste,
hvem han skylder saa megen Tak? Var det ikke utilbørlig
Formastelighed om han vilde søge at staa paa egne Ben? Men
Kunstneren i Haydn er ikke tilfreds: Det gærer i ham og er lige ved at
gøre Oprør. Hvad kunde han ikke blive til, om han fik Lov at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
