Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om sin Arbejdsmaade har han saaledes en Gang udtalt: „Jeg staar
tidlig op, og saasnart jeg har klædt mig paa, falder jeg paa mine
Knæ og beder til Gud og den hellige Jomfru, at det atter idag maa
lykkes for mig. Naar jeg har spist, sætter jeg mig til Klaveret og
begynder at søge. Finder jeg snart noget, saa gaar det ogsaa
videre uden synderlig Møje. Men kommer jeg ikke i Gang, da kan
jeg mærke, at jeg har begaaet et eller andet Fejltrin og beder saa
igen saa længe om Naade til jeg- føler, at jeg har faaet Tilgivelse. “
Ofte har Haydn meddelt, at han for at komme i Stemning maatte
sidde ved Klaveret og fantasere; først naar der da faldt ham noget
ind, som var værdifuldt nok. begyndte han at notere noget op1).
De saaledes undfangne Idéer udarbejdede han videre i Hovedet, og
naar da alt var ham klart i Form og Udvikling, satte han sig til
at skrive løs, men først „naar han var ganske sikker i sin Sag2).
Som praktisk Musiker satte Haydn sig gærne ud over theoretiske
Spidsfindigheder; han hævdede for sin Kunst den største Frihed.
Hans foran citerede Ord om de Kunsten hæmmende
Haandværker-Lænker passer godt sammen med hans Misfornøjelse med den lærde,
men tørre Albrechtsbergers theoretiske Forbud mod Kvarter i den
rene Sats. „Saadanne Kunstfærdigheder har ingen Værdi", erklærede
han og tilføjede: „Jeg vilde hellere ønske, at En vilde søge at
komponere en i Sandhed ny Menuet"3).
Et Hovedtræk i Haydns Karakter var hans Beskedenhed- Den
fandt sit Udtryk ikke blot i den ydmyge Maade, paa hvilken han
omtalte sin egen Kompositionsvirksomhed, men ogsaa i hans milde
Domme om andre Komponister, selv de der stode langt under ham
(„man hørte ham aldrig tale et dadlende Ord om nogen"), og endnu
mere i den beundrende Anerkendelse overfor den langt yngre Mester,
Mozart. Den Hengivenhed og Agtelse, disse to Kunstnere følte
for hinanden, har givet sig mangt et Udslag i deres Breve og
Udtalelser, skønnest maaske i Slutningsordene i en Skrivelse af 1787,
’) En mærkelig Ytring af Haydn og ikke i Overensstemmelse med det
nvs-udviklede er det, naar han ved anden Lejlighed udsiger: „Jeg skrev hvad
der faldt mig for godt og berigtigede det bagefter efter Harmoniens Love.
Andre Kunstgreb (?) har jeg aldrig brugt.’
’) I et Brev til Artaria (1788) skriver han endog: „For at komponere de tre
Klaversonater til Uem besynderlig godt var jeg nødt til at købe et nyt
Fortepiano.’
*) Mærkværdig profetiske Ord lige før Beethoven netop gjorde Forsøget i sine
„Scherzoer’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
