- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
126

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hæve sig op over sin Tid hverken mægtede eller vilde han.
Sundhed og Ærlighed var ham lige saa kære, som Sværmeri og Unatur
var ham forhadte. Han var ingen Himmelstormer, han fødtes ikke
med mægtig Fantasi eller Anlæg til Dybsind — og han savnede ikke
disse Egenskaber. I det væsentlige præges hans Musik af glad
Tilfredshed og sjælelig Harmoni, og ofte giver disse Egenskaber sig
potenseret Udtryk i den Humor, der er saa ejendommelig for
Haydn, og i Virkeligheden en musikalsk Nydannelse, der skyldes
ham; en Humor, der med Rette er kaldet „klassisk", thi selv i kaad
Lystighed kommer Haydn ikke ud af Ligevægten, han sætter sig
selv sine Grænser og overskrider aldrig et vist harmonisk Jævnmaal.

Vistnok kan da Haydns Musik i vore Øren ofte klinge noget
trættende ens, og forekomme lidt for borgerlig og altfor^ glasklar
og gennemsigtig. Man maa dog ikke glemme, at mangt et Stykke,
der synes let henkastet, rummer Værdier af kunstnerisk Finhed
og Arbejde, og at Haydns Musik mangen Gang (mest i
Strygekvartetterne) har en bedaarende sart, ja helt ætherisk Karakter;
men længe dvæler han rigtignok ikke i slige Stemninger, ja ægte
humoristisk afbryder han dem undertiden med en overraskende
Kaadhed som i Angst for at blive sentimental.

Idet vi til Slutning gaar over til at omtale Haydns to
vigtigste Vokalværker sammenfatter vi, hvad foran er udviklet om
Haydns Gærning paa Instrumentalmusikens Omraade i Pohls
rammende Linjer:

.Haydn har udarbejdet de forefundne ufærdige Former og givet
dem hint faste Grundlag, hvorpaa hans Efterfølgere kunde bygge
videre. Han udvidede disse Former, berigede dem med livskraftigere,
udtryksfuldere Elementer, overførte dem fra Sonate til Kvartet og
Symfoni og vidste ved genial Anvendelse deraf at erobre det største
Omraade for Orkestret. Med Rette anses han derfor som Fader til,
ja som den egentlige Skaber af den hele Instrumentalmusik." —

Blandt Haydns Vokalværker indtager i Nutidens som i
Samtidens Øjne „Skabelsen" og „Aarstiderne" ubetinget den første Plads.
Selvfølgelig finder vi i disse Værker væsentlig det samme musikalske
Hovedpræg som i Haydns Instrumentalmusik. Som ejendommelig
bør kun fremhæves den ganske naive, alt andet end mystiske
Karakter af Haydns Religiøsitet saaledes som den kommer frem i disse
Værker. Man kan næppe tænke sig en større Modsætning til Seb.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free