Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Musiker vakte. Det var just Wien Opmærksomheden vendtes imod,
nogle Maaneder tilbragte man i Hovedstaden, hvor bl. a. seks
Strygekvartetter blev komponerede (Peters Udg. Nr. 1 —o og 8) men
Ansættelse blev der ikke noget af. Ikke bedre gik det nogen Tid
senere i Munchen. Kurfyrsten havde bestilt en opera buffo. Mozart
skrev La finta giardiniera, der opførtes i Janr. 1775 og modtoges
med det største Bifald, erklæredes for den skønneste Operamusik,
man havde hørt, og gav den højtansete Æsthetiker Schubert
Anledning til denne Udtalelse: „Geniglimt lyner hist og her, men det
er endnu ikke den stille Alterflamme. — Naar Mozart ikke er en
Drivhusplante, maa han være en af de største musikalske
Komponister, der nogensinde har levet. “ Men da Operaen var spillet og
Opholdet i Munchen til Ende, var man ikke naaet et Skridt videre,
end ikke til en Bestilling for den kommende Sæson. — I Salzburg
ventede der atter Mozart en Opgave af dem, han snart var vant
til med saa kort Varsel at løse: Kompositionen af en Festopera.
Det var ved Ærkehertug Maximilians1) Besøg, at Mozart skrev Musik
til Metastasios ofte komponerede II re pastore. I disse Aar falder
foruden det her nævnte adskillig verdslig og gejstlig Musik: Serenader,
Divertimenti, Koncerter (bl. a. den første for Violin). Sonater særlig
for Klaver til Brug for Elever og som Gaver til Venner og Veninder
— endvidere Messer, Gradualer og Orgelsonater, derimod ingen
Symfonier, mulig et Tegn paa, at Wolfgang paa Grund af det
daarlige Forhold til Ærkebispen holdt sig fjærnt fra Hofkoncerter.
Mozart var nu naaet ud over Barndomsaarene, han var vokset
fra Vidunderbarnet. Selv om det omflakkende Liv endnu varede
nogle Aar2), var Maalet dog ikke mere at lade sig beundre som en
Mærkværdighed, men at søge at skaffe Ynglingen en fast og varig *)
*) Senere Ærkebiskop af Köln (se Kap. om Beethoven).
*) Marianna derimod blev i Hjemmet og dyrkede, saa vidt hendes noget svagelige
Konstitution tillod det. fremdeles Klaverspillet. I sin Ungdom stod Mozart i
livlig Brevveksling med hende, sendte hende sine Kompositioner og tog Del
i alle hende vedrørende Begivenheder. Senere, da Marianna under Mozarts
Ægleskabshistorie tog Parti mod ham og Constanze, kølnedes Forholdet
mellem de to Søskende og efter at Marianna 1784 havde ægtet
„Beichsfrei-herr“ Berthold zu Sonnenburg (en Enkemand med 5 Børn) ophørte
Forbindelsen efterhaanden ganske. 1801 blev Marianne Enke og Besten af
sit Liv — hun døde 1829 — levede hun omtrent blind i Salzburg, hvor hun
var kendt for sin Godgørenhed. (Meget karakteristisk for Mozart og hans
Tid er det Vers, han sendte Marianna kort før hendes Bryllupsdag; det findes
blandt Bilagene til Jahns Bog).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
