Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nogen rigtig Tro til eller Interesse for den italienske Opera. „En
tysk Tekst maa det være" — saaledes hedder det nogle Maaneder
senere. „Enhver Nation har sin Opera, hvorfor skal vi tyske ikke
have en.“
Uer skulde imidlertid hengaa en rum Tid, inden Mozart fik
sine Planer realiserede, og i denne Tid omgikkes han ofte med den
Tanke at vende Wien Ryggen og søge Lykken i Paris og London.
Kun hans Faders, Baronesse Waldstädtens og andre gode Venners
indtrængende Forestillinger holdt ham tilbage.
Situationen i Wien var i Virkeligheden langtfra heldig for
Mozart som Operakomponist. Interessen for den tyske Opera, til
hvilken han knyttede saa store Forventninger, var i stadig
Aftagende. og Kejser Joseph, som kun af politiske Grunde havde
protegeret den tyske Opera, mistede snart Troen paa den og opgav
den efterhaanden næsten ganske. Hvor stærkt denne Sag laa
Mozart paa Hjærte, fremgaar af et Brev af 21. Marts 1785, hvori
han ironisk udbryder: „Det vilde jo være en evig Skamplet for
Tyskland, naar vi tyske en Gang for Alvor begyndte at tænke
tysk — handle tysk — tale tysk — ja endog synge tysk!! “
Alligevel har hans Lyst til dramatisk Komposition sagtens faaet
Bugt med hans patriotiske Sindelag, Planerne med „ L’occa di Cairo“
„Lo sj)oso delusou synes at tyde derpaa, men han opgav dem jo,
som vi har set, snart igen, og temmelig trøstesløst var det for ham
at se, hvorledes de italienske Komponister, der dels havde fast
Stade i Wien, som S a 1 i e r i og Righini, dels indkaldtes
midlertidig som Sarti og Paisiello. fejrede Triumf efter Triumf, medens
hans Navn mere og mere gik ud af Spillet.
Allerede den 7. Maj 1780 skriver Mozart til sin Fader: „Vi
har her en vis Abbate da Ponte1) som Poet ... han har lovet
mig en Bog (Libretto). Men hvem ved, om han kan og vil holde
sit Ord. Hvis han er i Komplot med Salieri, saa faar jeg mine
Levedage ingen Bog ..." Det var den Mand, som Mozart her
omtaler med saa stor Mistro, der, rigtignok først efter at et Par
Aar var gaaede, skulde blive hans Hjælper i Nøden og skrive ham
den Libretto, der igen bragte Mozarts Navn paa alles Læber:
„La nozze di Figaro“.
*) Lorenzo da Ponte kaldte sig Abbate, men var ikke Gejstlig; om hans
Oprindelse vides intet. 1 Wien holdt man ham for en døbt Jode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
