- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
181

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Opførelse paa Grund af dets Anstødelighed. Kunde ikke Mozarts
Opera risikere samme Skæbne? Da Ponte paatog sig at ordne
denne Sag. Han sørgede for at Mozart kom til at spille nogle
Partier af det færdige Partitur for Kejseren. Denne blev saa
indtaget i Musiken, at han gav sit Minde til Opførelsen. Nu fulgte
de sædvanlige Chikanerier fra „Italienernes- Side. Der var her saa
mange Kampe og Besværligheder at bestaa lige indtil selve
Generalprøven , at først Kejserens udtrykkelig udtalte Ønske om at se
Fiff ar os Bryllup paa Scenen, kunde bryde Modstanden. Prøverne
ledede Mozart selv med tændende Ild og Energi. Naar
Vanskelighederne taarnede sig op, var han „opfarende som Krudt“, naar det
gik efter hans Ønsker, var han glad som et Barn og henrykt over
Sangernes Præstationer, særlig frydede Figaros Fremstiller Benucci
ham. Den herlige Musik og den geniale lille Mester i den røde
Pelts-frakke og Tredsehuen vandt alles Hjærter. Allerede paa
General-prøven vilde saaledes Sangernes og Orkestermedlemmernes Klap og
Baab: . bravo maestro, eviva grande Mozart ingen Ende tage.

Ved Opførelsen den 1. Maj, 1286 var Begejstringen ikke mindre.
Theatret var propfuldt, Bifaldet saa voldsomt, at det ene Nummer
efter det andet maatte synges da capo og Forestillingen trak langt
ud over Tiden. „Aldrig har man fejret en mere glimrende Triumf-,
skriver Sangeren Kelly, Mozarts Ven, der udførte Basilios Parti.
Atter ved den anden Opførelse blev fem Stykker og ved den tredje
syv Stykker „repeterede, deriblandt en lille Duet tre Gange". Men
nu fik Italienerne ogsaa travlt; dette var en altfor øjensynlig Fare,
der maatte afværges. Foreløbig fik de Kejseren til at forbyde
Dakapoerne, og saa snart de kunde, sørgede de for, at Figaros
Bryllup spilledes saa sjælden som muligt — og da Martins Opera
Cosa rara kom frem i Efteraaret og gjorde stor Lykke, kunde de
lempelig lade Mozarts Opera glide ud af Bepertoiret1). Martins
Melodier, der faldt saa let i Øret, satte Mozarts i Skygge, og i hele |
to Aar holdt man saaledes Figaros Bryllup) borte fra Scenen2}. *)

*) Det er jo ogsaa nok muligt, at Nysgærrigheden efter paa denne Maade at
lære det forbudte franske Skuespil at kende, noget har bidraget til Operaens
første usædvanlige Sukces.

!) Som en Slags skæmtfuld Hævn føjede Mozart siden hen i „Don Juan“ en
Duet af „Cosa rara“ ind i Taffelmusiken i 2den Akts Finale jævnsides med
Figaros populære Arie: Non piu andrai. Hele Afsnittet fra:

(Noten fortsættes følgende Side.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free