Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mozart naaede som nævnt ikke at gøre sit Requiem, færdigt.
Efter hans Død frygtede Konstanze, at den Ubekendte skulde
forlange det betalte Forskud tilbage, hvortil hun ingen Udvej saa, og
hun formaaede da Suszmayer, i de senere Aar Mozarts uadskillelige
Kammerat, til at fuldende det, og saaledes blev Arbejdet da afleveret
til den, der havde bestilt det, en pia fraus, der kunde lykkes saa
meget bedre, som Suszmayers Haandskrift i forbavsende Grad var
Mozarts lig. Da Requiemet senere kom frem — det vakte navnlig
i Nordtyskland stor Opsigt — opstod der Tvivl om, hvorvidt det
overhovedet kunde tilskrives Mozart, og i mange Aar stod Sagen
paa Musik-Fagskrifternes Dagsorden. Nu — da Partituret er kendt,
og forskellige authentiske Erklæringer foreligger — er Spørgsmaalet
i hvert Fald saavidt afgjort, at det er fastslaaet, at Mozart har
komponeret og fuldstændig nedskrevet de to første Stykker (Requiem,
Kyrie), medens de følgende Stykker kun var skitserede af ham og
fuldførte af Suszmayer, der ogsaa hævder at have skrevet enkelte
Afsnit ganske fra ny. Dette sidste Punkt er uopklaret; selv om
Suszmayer har Ret i sin Paastand, er det dog utvivlsomt, at han
har støttet sig paa Anvisninger, mulig endog Notitser, af den
afdøde Mester.
I det hele og store er Requiemet saaledes under alle
Omstændigheder Mozarts Værk — det betydeligste han havde
frembragt paa Kirkemusikens Omraade og et Værk, der ragede langt op
over hvad der i lange Tider var fremkommet paa dette Omraade.
De store Forbilleder, der vel nok foresvævede Mozart, da han med
saa megen Omhu skrev Requiemet, Seb. Bach og endnu mere
Handel, kunde han dog ikke naa. Den brede kirkelige Basis,
hvor-paa hine Mestre havde bygget deres Storværker op, eksisterede ikke
mere i Oplysningens Tidsalder. Religiøs paa samme Vis som Bach
var Mozart i alt Fald ikke. Bachs mystiske Dybsind og Handels
ophøjede Majestæt var uopnaaelige Idealer for den rationalistisk
paa virkede Mozart, der aldrig havde haft Lejlighed til at øve sine
Kræfter paa Opgaver og under Forhold som Handels.
Requiemet virker — uden Mystik, uden storslaaet Vælde —
nærmest som en rent personlig, inderlig Bekendelse og Anraaben om
Tilgivelse. Dermed være ikke sagt, at Mozart angrede de „Synder",
han maatte have haft paa sin Samvittighed, men kun dette, at
saaledes opfattede han Requiems - Ordene og nu, da han saa ung
følte sig viet til Døden, lagde han ganske naturligt i dets Toner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
