Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I sine ypperste Operaer — thi de, der falder før Mozarts sidste
ti Leveaar spiller ingen musikhistorisk Rolle — aabenbarer han en
sjælden aandelig og kunstnerisk Overlegenhed. Hans Geni greb
Kærnen i de hidtidige Operaretninger, men han blev ikke stikkende
i nogen Efterligning; sikkert og frit hævede han sig over Formalisme
og Ensidighed og skabte et musikalsk Helhedsværk, som Operaen ikke
hidtil havde kendt det og som svang sig op over de tidligere enkelte
Retninger ved ædel melodirig Skønhed, rammende Karakteristik,
gribende Pathos, kunstnerisk Udarbejdelse og sluttet Enhed. Uden
at være nogen bevidst Reformator betegner da Mozart et
betydningsfuldt Fremskridt fra Gluck; og hans universelle Geni magter endog
— i Don Juan — at sammensmelte opera serias Stil og Tone med
opera buffas, saaledes at den kunstneriske Harmoni og Virkning
langtfra at splittes, tværtimod styrkes og vinder derved.
Er de fire Mozartske Operaer, vi i det forudgaaende nærmere
har omtalt, dem der særlig har baaret hans Navn ud i Verden og
dem fra hvilke hans Geni lyser stærkest og varigst, saa indtager de
dog i Omfang kun en ganske lille Plads i hans overvældende rige
Produktion. Lejlighedsvis er nævnt en Række andre Operaer, men
ved Siden deraf har Mozart endnu frembragt Værker paa omtrent
alle Tonekunstens Omraader. Tallet af hans Arbejder beløber sig
(efter Köchels Katalog) til 626, og foruden disse efterlod han sig
omtrent 200 ufuldendte. Størstedelen af disse Kompositioner hører
til Instrumentalmusiken, og om denne Side af Mozarts Gærning, der
ligesom danner Baggrunden for hans sceniske Værker, bør vi endnu
tale et Par Ord udover, hvad foran i Forbigaaende lejlighedsvis
er meddelt.
Ved en flygtig Betragtning synes Mozarts Instrumentalmusik
ikke synderlig forskellig fra Haydns. Mange vilde vel paa Grund
af en vis ydre Ensartethed være tilbøjelig til ganske at slaa dem
sammen. Nogen Lighed bestaar der nu ganske sikkert ogsaa mellem
de to Mestre, allerede forsaavidt som det er „Smagen" — det 18de
Aarhundredes højeste kunstneriske Norm — der behersker begges
Frembringelser. Set i den allerstørste Almindelighed kan det
endvidere siges, at det aandelige Indhold er det samme; i mangen
Tilhørers Øren lyder der gennem en Mozartsk som gennem en Haydnsk
Symfoni eller Kvartet de samme fine og muntre Klange fra en Tid,
hvis hele Aandsfysiognomi er vor Tid ret fjærn, og som taler et
Sprog, der ikke længere er vort. Begge klinger de derfor saa hyggeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
