Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mozart føjer vel sikkert nok sine Intentioner ind under de
Former, for hvis Skønhed han havde saa stor Sans, saaledes at Form
og Indhold smelter fuldstændig sammen. „Den strængeste, mest
afmaalte Form formaar aldrig at indsnævre Indholdets pulserende
Liv, og dette bryder aldrig udover den kunstneriske Organismes
Skranker" (Ambros). Men selve de Mozartske Former bliver da bredere,
fyldigere og mere elegant svungne end Haydns oprindelig var, —
thi om den Vekselvirkning, der fandt Sted mellem de to Mestre er
talt tilstrækkeligt i Kap. III. Stolte Vidnesbyrd om Mozarts geniale
Ævne til indenfor de givne Former at udfolde et kunstfuldt Indhold
afgiver særlig Finalen af Jupiter-Symfonien og Ouverturen til
Tryllefløjten. i hvilke Musikstykker Mozart som i Leg tumler med
kontrapunktiske Opgaver og løser dem, uden at den læge Tilhører har
haft nogen Anelse om den deri nedlagte Kunstfærdighed, men kun
modtaget et Skønheds- eller Stemningsindtryk.
Blandt de mere udvortes Berigelser og Fremskridt, som Mozarts
Instrumentalmusik betegner, kan fremhæves den Udvikling af
Har-moniken der skyldes ham. Han bestræber sig for at gøre
Akkorderne fyldigere og mere mættede, han anvender rigere og dristigere
(ofte helt „moderne") Modulationer, han gør en hidtil ukendt Brug af
enharmoniske Overgange — og som vi har set forekom disse
Fornyelser Samtiden saare vovelige. Han stræber fremdeles at give
Orkestret en mere varm og rig Klangfarve; væsentlig er Mozarts
Instrumentation vel den samme som Haydns, men Mozart havde
i sin Ungdom gjort Erfaringer, som Haydn først naaede til i sin
Alderdom (Londonerrejsen), og Mozarts Trang til at udnytte
Erfaringerne og gaa fremad spores særlig i den ny Brug af
Blæseinstrumenter, hvilke han tildelte en større og selvstændigere Rolle end
Haydn i sine tidligere Arbejder havde gjort. Navnlig gælder dette
Klarinetten, et Instrument Mozart, som er en af de første, drager
i Forgrunden, sagtens fordi dets sangbare Karakter stemmede med
hans egen Ejendommelighed. Hvor stor Interesse Mozart i det
Hele havde for Blæseinstrumenterne og med hvilket Mesterskab han
behandlede dem, fremgaar af hans mange Divertimenti, der er
komponerede for Blæsere alene eller for Blæsere i Forening med
Strygere. Mange af dem hævede Mozarts skønne Lyrik højt op
over hvad de hidtil væsentlig havde været: Underholdningsmusik
af den lettere Art.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
