Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skønhed og Symmetri i Vold og digtet i et Tonesprog, der digtede
for ham..
Thi med sin højtudviklede Formsans og sin ringe Trang til
Eksperimenteren fæstnede Mozart sig tidlig til visse Former og
Vendinger, der vistnok ofte klæder ham uforligneligt og i høj Grad
er hans Ejendom, men som giver hans Musik et vist konventionelt
Præg, en vis Ensartethed, hvorved Stoffet — i de mindre inspirerede
Værker — omtrent forsvinder bag Formens smagfulde Hylster1).
Samtiden var fuldt opmærksom paa denne Egenhed ved Mozarts Kunst,
der gjorde det saa let at efterligne den, og saa vanskeligt at
udvikle den. Man talte om „das Gemozarte“ og tænkte paa de
ensartede Melodiformer, de stadig optrædende Kadenser og de elegante,
men lidet foranderlige Figurationer.
Alt dette har vistnok givet Mozarts Instrumentalmusik en egen
Stil, men en Stil, der løber Fare for at virke stereotypt og som
i alt Fald er vor Tids Udtryksmaade saare fjærn.
Og til syvende og sidst hænger den Omstændighed, at saa
meget af Mozarts Musik er forsvundet, da ogsaa sammen med, at
Mozart var og blev en svunden Tidsalders Mand — „der Ausklang
eines grossen Jahrhmiderts“, som Nietzsche kalder ham — til hvem
vi kun kommer i et fuldt og inderligt Forhold gennem hans Genis
allerstørste almenmenneskelige Værker. Disse bærer vel ogsaa, som
al Kunst, deres Tids Præg, men om dem gælder stadig hvad allerede
Goethe udtalte:
I Mozarts Værker ligger en avlende Kraft, som virker videre fra
Slægt til Slægt og som ikke saa snart vil være udtømt og fortæret.
*) Paa den andenSide kan dette stofløse i særlig inspirerede Værker blive Udtryk
for en sød Henførelse, en usanselig Skønhed, i hvilken, som Jahn skriver,
„der kun synes saa meget jordisk Stof, som er nødvendigt for at virke paa
menneskelige Sanser*. Momentvis er denne overjordiske Sværmen som en
Forløber for Stemninger, der senere kommer til fuldere Udbrud i Beethovens
sidste Værker, og saadanne Satser danner en betydningsfuld Modsætning dels
til det lidenskabeligt bevægede, dels til det lette, legende i Mozarts Musik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
