Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har han villet bane sig en ganske egen Vej for at naa det Maal at
Fuldkommenhed, ved hvilket han nu staar“1).
Endnu et Gode bragte disse Aar den unge Beethoven. Han
fandt Erstatning for Savnet af et Hjem, idet han optoges næsten
som Søn i det Breuningske Hus. Her indførtes han oprindelig
som Lærer i Klaverspil, men blev snart saaledes hjemme, at han
endog ofte tilbragte flere Dage og Nætter der. Fru Breuning, Enke
efter en højtstaaende Embedsmand, tog sig kærlig af ham, søgte at
mildne det sære i hans Væsen og bar godmodig over med ham,
naar han .havde sin Raptus". Sønnerne blev hans Venner, den
ene, Stephan, for hele Livet, Datteren Eleonore blev — hans
Elev. Om hun blev andet og mere for Bhethoven, derom er hans
Biografer uenige. Hverken hans Breve fra Wien eller Tilegnelsen
af en Sonate (en ufuldendt i G-dur) er afgørende Vidnesbyrd, men
sikkert er det, at i disse Aar rørte sig — ganske naturligt — de
første erotiske Følelser hos Beethoven, og Navne som B ab et te
Koch, en Pige af tarvelig Stand, men Bonns feterede „Skønhed",
Jeanette d’Honrath og Frk. von Westerhold har spillet en
Rolle i den unge Beethovens Drømme, ja for den sidste sværmede
han længe med en sand „Wertlier-Kærlighed “.
Samtidig gav Læsningen af de store tyske Digteres Værker,
hvilke han lærte at kende i det Breuningske Hus, hans Tanker øget
Næring og fremfor alle begejstredes han for Klopstock, hvis ophøjet
sværmeriske Pathos længe forblev hans Yndlingspoesi.
Et saa sjældent lovende Talent, en ung Mand, der var som
hjemme i det fine Breuningske Hjem maatte snart blive bemærket
i Bonns fornemme Musikkredse og Beethoven fik da ogsaa
indflydelsesrige Beskyttere, fremfor alle Grev Waldstein2), en ivrig og begavet
Musikdilettant.
Rimeligvis har det været disse Velyndere, der satte Beethoven
i Stand til i Foraaret 1787 at foretage en Rejse til Wien, for at
høre den store Mozart, maaske ogsaa for at gaa i Lære hos ham.
Om Rejsen, der jo maa have gjort et stort Indtryk paa den
seksten-aarige Yngling, som for første Gang lærte en Verdensby at kende,
M Af Kapellan Junkers interessante Meddelelse om Bonner-Hofkapellet og dets
Udflugt til Mergentlieim.
2) Ham er Sonaten op. 53 tilegnet. Finalens Motiv skal være en Rhinsk Vise,
et Minde om Bonner-Tiden som Tak for den Støtte og de Tjænesler Greven
da ydede Beethoven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
