Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kørte som en Djævel”. Og vistnok har Beethoven da modtaget det
samme stærke Indtryk som det Goethe beskriver saaledes: „Jægerne
til Hest var dragne ganske stille frem, indtil de naaede henimod
os og deres Musik istemte Marseillaisen. Dette revolutionære
Tedeum har iforvejen noget sørgeligt, anelsesfuldt, selv om det
foredrages nok saa modigt, men denne Gang tog de Tempoet ganske
langsomt efter det langsomme Ridt, de red. Det var gribende og
frygteligt.”
Fuld af brogede Indtryk fra Hjemmet og fra den store Verden,
og fuld af indre Gæren kom Beethoven altsaa til Wien i
Efter-aaret 1792.
Østrigs Hovedstad var den Gang en By paa 200—300,000
Mennesker, hvis ydre Præg allerede var vidt forskelligt fra den lille
Provinsbys. Der herskede almindelig Velstand og megen Pragtlyst
hos de fornemme. Menneskene var af en anden Type end Beethoven
kendte dem fra Bonn: livfuldere, bevægeligere, mere indtagende og
med større Sans for Livets Goder og Nydelser, og Regeringen saa
sin Fordel i at opelske denne Sans. „Wien var,” skriver Reinhardt
i sine „Vertraute Briefe”, „sikkert for enhver, der er i Stand til glad
Livsnyden og særlig for Kunstneren, allermest maaske for
Tonekunstneren, det behageligste, rigeste og muntreste Opholdssted i
Europa.... Adelen havde kun Smag for Musik, og Folkets lette
Sind og nydelseelskende Karakter krævede Afveksling og
underholdende Musik.” Orkestermusik kunde man vanskeligt høre bedre
noget Steds i Verden. „Jeg har hørt 30—40 Instrumenter spille
sammen, og man skulde tro, at man kun hørte et eneste,
overnaturlig stærkt Instrument.” — Paa Operascenen var den en Tidlang
fraoven protegerede tyske Retning atter fortrængt af den italienske:
efter Joseph II var fulgt Leopold II, efter Mozarts Operaer Cimarosas.
I Wien levede med Haydn som Midtpunkt en Skare da højtansete
Komponister som Salieri, Dittersdorf, Gyrowetz, Schenk m. fl.
Beethovens Indtræden i denne Verdensby var selvfølgelig en
ganske ubemærket, allerede af den Grund at det politiske Røre i
Øjeblikket fangede den almindelige Interesse; han havde da god Tid
til at ordne sine Forhold og berede sig paa at træde ud i det
bevægede Wienske Liv. Dagbogsnotitser lyder: „Brænde,
Parykmager, Kaffe, Overfrakke, Sko, Skrivepult, sorte Silkestrømpe!-,
Dansemester Lindner.” — De sidste Poster betegner sagtens den
endelige Afpudsning inden Indtrædelsen i det selskabelige Liv, og
Illustr. Musikhistorie. II. Jg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
