- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
244

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nottebohm, der omhyggeligere end nogen har gennemgaaet hans
Studier, paastod, at de viser en „lærvillig, opmærksom og føjelig
Elev". Mulig har Albrechtsberger noget blandet Eleven sammen
med Mennesket, om hvem der i en gammel Dames Erindringer1)
betegnende berettes: „Naar han kom til os, stak han i
Almindelighed først Hovedet ind ad Døren og forvissede sig om, at der ikke
var nogen, som han ikke kunde lide. Han var lille og uanseelig,
med et grimt, rødt og koparret Ansigt. Hans Haar var helt mørkt.
Hans Dragt var meget ordinær og ingenlunde af den Udsøgthed,
som var Brug i hine Dage og især i vore Kredse. Derhos talte
han stærkt Dialekt og med en lidt tarvelig Udtryksmaade, ligesom
hans Væsen ingen ydre Dannelse forraadte, men hans hele Optræden
snarere var uden gode Manerer."

Trods dette sit sære og ikke umiddelbart indtagende Væsen
blev Beethoven, som alt nævnt, hurtig velset i Wiens fornemme
Kredse, hvor han snart færdedes ganske som hjemme, og hvor hans
store Evne som a rist«-Spiller og navnlig hans forunderlige
Fri-Fantaseren altid vakte Opsigt. Og hans Væsen — saa forskelligt
fra det der tilvante — har maaske givet den unge Kunstner en
yderligere Charme i disse Kredse, hvor Beethoven snart tik virkelige
Venner, der kom til at skatte ham højere som Menneske, jo mere
de lærte ham at kende; thi medens han i større Selskab optraadte
„stift, tilbageholdent og kunstnerstolt", var han i fortrolige, snævrere
Møder „lystig, opvakt, ofte snaksom", han holdt af „at lade alle
Viddets og Sarkasmens Kunster spille, og han viste ikke altid klog
Forsigtighed, navnlig naar det galdt politiske eller sociale Fordomme. “

Disse Venner og Beskyttere, der spiller en vis Rolle i Beethovens
Liv og som for Størsteparten kendes gennem Tilegnelser af hans
Værker, fortjæner at nævnes her. Der er Fyrst Lobkowitz,
omtrent Beethovens Jævnaldrende, om hvem det hedder, at han i
Løbet af tyve Aar ødelagde næsten hele sin Formue paa Musik og
Skuespil. Dernæst Fyrst Lichnowsky (en Ven og Elev af Mozart),
der een Gang om Ugen samlede den da „unge" Schuppanzighske
Kvartet hos sig; ham stod Beethoven særlig nær, boede endog til
Tider paa hans Slot. Dette Samliv førte af og til til smaa
Skærmydsler, fremkaldte ved Beethovens noget overdrevne Selvhævdelse,
og man kan kun beundre den Elskværdighed og Finfølelse, med

1) I No hl: Beethoven in den Schilderungen seiner Zeitgenossen (pag. 17 ff.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free