- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
249

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nogen synderlig Betydning. Han besøgte Prag og Berlin og maaske
endnu et Par Byer. I Berlin spillede han for Kongen. Friederich
Wilhelm II. og modtog af ham en Gulddaase — som han senere
med en vis Stolthed fremhævede „af den Slags man plejede at give
Gesandterne”. Den musikalske Konge var en duelig Cellospiller, og
som Tak for Modtagelsen sendte Beethoven ham da de to Sonater
for Klaver og Violoncel (op. 5). Særlig Glæde havde Beethoven
iøvrig af sit Bekendtskab med Prins Louis Ferdinand1), en
begavet Dilettant, der efter Beethovens Udsagn spillede Klaver „ikke
fyrsteligt, men dygtigt”. Og af Berlinske Musikere, som Fasch
og Zelter, modtoges han med stor Venlighed, hvorimod han
kom til at staa i et mindre godt Forhold til Himmel, idet
Beethoven ikke kunde dy sig for at spotte dennes „Improvisationer”, der
bestode af indholdsløse Løb og Figurationer; — utaalmodig afbrød
Beethoven ham med de Ord: „Skal De saa snart begynde rigtigt!”
— denne maaske ufrivillige Haan kunde Himmel aldrig glemme1 2).

Efter Hjemkomsten til Wien — Tiden vides ikke nøje —
fortsatte Beethoven — han, der alt nu omtaltes som „den, der skulde
trøste for Tabet af Mozart” — sit lykkelige og daadrige Liv. I de
følgende Aar øgedes Klaversonaternes Række, de første Violinsonater
blev skrevne tilligemed Strygetrioerne (op. 9), endvidere forskellige
Variationer for Klaver, en Del Sange, blandt hvilke den berømte
Adelaide; og fremfor alt de store Værker: Klaverkoncerten i c-moll,
Septetten (længe Beethovens populæreste Arbejde), der tilegnedes
Kejserinde Marie Theresia, den første Symfoni i G-dur og
Strygekvartetterne op. 18, i alt Fald den første (F-dur), den tredje (D-dur)
og den sidste (B-dur)3).

Om diese Værker gælder tildels endnu hvad nys er sagt om
Beethovens første i Wien opførte Kompositioner. Han staar
fremdeles paa den Mozart-Haydnske Grundvold, men mere og mere
bryder rigtignok hans Ejendommeligheder igennem: De dristigere
harmoniske Vendinger, de rytmiske Forskydninger, den haardnakkede

1) Louis Ferdinand, Brodersøn af Frederik den store, fødtes 1772 og faldt
1806 i Slaget ved Saalfeld. Om hans Musikbegavelse bærer en Række
Kammermusikværker, særlig Klaverkvartetten i f-moll, op. 6, Vidnesbyrd.
Paavirkningen fra Beethoven er øjensynlig.

2) Om hans smaalige og barnagtige Hævn se nærmere de citerede Biografier.

8) De udkom i to Leveringer, den første i Sommeren, den anden i Efter-

aaret 1801, men var forud kendte fra Privat-Opførelser. Om deres
Kompositionstid vides intet bestemt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free