Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var hellerikke denne ringe Modgang, der formørkede hans Livsvej;
en anden dybere Skygge faldt paa denne Tid over hans ellers saa
lykkelige Liv. Den skulde faa indgribende Betydning for hans
Gær-ning og Værker — blive hans Livs Tragedie.
Fra hvilken Tid den Døvhed, der i saa høj Grad blev
bestemmende for Beethovens Liv og Kunst, stammede, ved man ikke
nøjagtig. Beethoven selv synes ikke at have mærket sin Svaghed
før i Aaret 1798. Dette fremgaar af et interessant Brev til Vennen
Dr. Wegeler, der er udateret, men efter Thayer maa sættes til
1801. Beethoven udtaler deri Haabet om at gense sin Fødeby og
„den gamle Fader Rhin“, nævner med Tilfredshed sin gode
økonomiske Stilling og fortsætter da: „Kun den ondskabsfulde Dæmon,
min daarlige Hørelse, har lagt mig en slem Sten i Vejen. Min
Hørelse er nemlig i de tre sidste Aar stadig bleven svagere, og til
denne Lidelse skal min Underlivssvaghed ... have givet den første
Anledning. Ifjor var jeg mangen Gang ved at fortvivle ... I Vinter
gik det mig virkelig elendigt ... da søgte jeg Vering (en Kirurg) og
derefter kan jeg sige, at jeg føler mig stærkere og raskere, men for
mine Ører suser det Dag og Nat ... Jeg tilbringer mit Liv paa en
ynkelig Maade; næsten i to Aar liar jeg undgaaet alle Selskaber,
fordi det er mig umuligt at sige til Folk: jeg er døv. Havdejeg
bWFSFtmlef Fag, saa vilde det gaa bedre, men i mit Fag er det
en skrækkelig Tilstand! —“ Beethoven anfører Eksempler paa sin
manglende Høreevne (høje Toner kan han saaledes ikke høre i
nogen Frastand) og mener, at den i Selskabslivet kun er undgaaet
Folks Opmærksomhed, fordi man har antaget ham for distræt. —
„Hvad det nu skal blive til, véd den gode Gud ... ofte har jeg
allerede forbande! min Tilværelse — Plutark har bragt mig til at
resignere — ... Jeg beder Dig: fortæl ikke Nogen noget om min
Tilstand, ikke engang Lorchen (Eleonore). Kun som en
Hemmelighed betror jeg Dig det ... Resignation, hvilket elendigt
Tilflugtsmiddel, og det er dog det eneste, der er tilovers for mig.“ Omtrent
i samme Tone skriver Beethoven til en anden Ven, Karl Amenda;
ogsaa her udtaler han sin Bekymring for, at hans Svaghed skal
blive mere kendt end nødvendig: „Jeg beder Dig, betro ikke min
Hemmelighed til Nogen, hvem det saa end__er. “
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
