Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar man læser disse Breve, forstaar man knap, at Beethoven
paa denne Tid kunde frembringe de forannævnte Værker, i hvilke
kun undtagelsesvis en melankolsk Stemning kommer til Udbrud,
medens de ellers præges af Kraft og Energi, Sundhed og Harmoni,
ja undertiden af overstrømmende Munterhed. Men sandsynligvis
stammer disse Udbrud af Tungsind og Resignation fra triste
Øjeblikke, i hvilke Ondet har ladet sig mærke tydeligere og mere
plagende, medens maaske Frembringelsesevnen samtidig har været
ringere. I det Hele har Beethovens Sjæleliv i denne Tid været
meget vekslende, svingende fra Haabløshed til Fortrøstning og Tro
paa Helbredelse. Dette staar i Forbindelse med den Udvikling,
hans Høresvækkelse tog. Paa den ene Side søgte han stadig
Lægehjælp; med hver ny Læge haabede han forfra paa Bedring, indtil
han snart igen utaalmodig og skuffet opgav Kuren, ofte endog
inden den var tilendebragt. Paa den anden Side udviklede Ondet sig
kun langsomt; i flere Aar var der nærmest kun Tale om
Tunghørighed, der vel kunde genere, men — som det ofte er Tilfældet
med kroniske Svagheder — til Tider næsten helt glemmes.
Herefter kan man nok forstaa Modsætningerne i dette Brev til
Wegeler (fra Novbr. 1801): „Det venstre Øre er mindre angrebet,
men min Hørelse har i det Hele ikke bedret sig. ... Noget
behageligere lever jeg nu, idet jeg gaar mere ud blandt Mennesker. Du
kan ikke tænke Dig, hvor tomt og sørgeligt et Liv jeg har levet i
de to sidste Aar ... jeg flyede Menneskene, der maatte anse mig
for en Misantrop, og det er jeg dog saa langt fra at være. ...
Denne Forandring er fremkaldt af en kær, fortryllende Pige, der
elsker mig og som jeg elsker igen. Efter to Aars Forløb har jeg
haft nogle salige Øjeblikke og det er første Gang jeg føler, at jeg
kunde blive lykkelig ved at gifte mig — desværre er hun ikke af
min Stand; og nu kunde jeg ikke gifte mig. Jeg maa endnu tumle
mig vakkert om i Verden. For mig gives der ingen højere Glæde
end at dyrke min Kunst og vise, hvad jeg duer til. — Min Ungdom,
ja det føler jeg, begynder først nu. ... Med hver Dag kommer jeg
nærmere til det Maal, jeg kan føle, men ikke beskrive ... Ulykkelig
skal I ikke se mig. Nej, det kunde jeg ikke udholde. Jeg vil gribe
Skæbnen i Struben; helt slaa mig ned skal den visselig ikke. Oh, det
er saa skønt at leve Livet tusindfold. For et stille Liv, nej, det
føler jeg, for det er jeg ikke skabt."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
