Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa det mest levende afspejler sig i dette Brev alle Beethovens
bevægede, forskelligartede Følelser paa denne Tid. Men
Hovedmotivet deri er dog dette mandig trodsige, livsmodige: Jeg vil
gribe Skæbnen i Struben; disse Ord, der kunde staa som
Motto for Beethovens Kæmpen sig fremad mod det ideale Maal,
han havde sat sig, trods al indre og ydre Modgang.
Ifølge Lægernes Raad og ifølge sin egen Trang tilbragte
Beethoven saavidt mulig Sommermaanederne borte fra Hovedstaden —
„som et Barn glæder jeg mig dertil — intet Menneske kan elske
Landet saa meget som jeg“. Den følgende Sommer opholdt han
sig saaledes i den lille Landsby He-iligenstadt tæt udenfor Wien;
her komponerede han bl. a. den anden Symfoni i D-Dur, et Værk,
der betegner et betydelig Fremskridt fra den første i aandelig som
i teknisk (saaledes ogsaa orkestral) Henseende og som, ikke uden
Paavirkning af Mozartsk Metodik — særlig i den sangbare Larghetto, —
er fyldt af en skøn, afklaret Stemning, der i Finalen slaar over i skælmsk
Lystighed. Saaledes har Landopholdet, der ogsaa havde gavnlig
Indflydelse paa Beethovens Hørelse, i høj Grad tilfredsstillet ham; men
i Længden har det næppe været ham gavnligt. Han havde for megen
Lejlighed til i sin Ensomhed at tænke over sin Tilværelses
Skyggesider. Og hen paa Efteraaret nedskriver han i et Øjeblik, da han
er grebet af dyb Vemod, de Bekendelser, der er stilede til hans
Brødre (af hvilke dog kun Carl nævnes ved Navn) og som man har
kaldt Heiligenstadt-Testamentet. Enhver, der har Interesse for
Beethovens Kunst og Personlighed bør opsøge dette mærkelige
Aktstykke i en af hans større Biografier. Her kan kun et Udtog deraf
finde Plads:
„Oh I Mennesker, som anser mig for uvenlig, stivsindet eller
misantropisk, hvor I gør mig Uret! I kender ikke den hemmelige
Aarsag til, hvad der synes Eder saaledes. Mit Hjærte og min
Tanke var fra Barndommen af fuld af velvillige, milde Følelser, jeg
var stedse opsat paa selv at udføre store Handlinger — og betænk
saa, at i de sidste seks Aar har jeg været angrebet af et
uhelbredeligt Onde — er Aar for Aar blevet bedraget i Haabet om
Helbredelse og endelig tvunget til at have det for Øje som et
vedvarende Onde ... det var mig ikke mulig at sige til Folk:
Tal højere, skrig, for jeg er døv, ak! hvorledes skulde jeg kunne
indrømme at jeg var svækket paa en Sans, som burde være
mere fuldkommen hos mig end hos alle andre — ... Som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
