Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ikke blot i Biografien, men ogsaa i den haandskrevne Liste over en
Samling Beethoven-Autografer, der findes i Bibliotheket i Berlin
benævner han uden videre Brevet: „til Giulietta Giucciardi". Men
Schindlers Paalidelighed er jo noget betinget. I anden Del af sin
Beethoven-Biografi rejste Thayer da Tvivl, idet han søgte at bevise,
at Brevene ikke kunde stamme fra disse Aar, men først fra 1806,
og i sit Værks tredje Del erklærer han utvetydigt, at den „udødelige
Elskede" har været en helt anden end Giulietta, nemlig hendes
Kusine Therese Brunswick, til hvem han saa mener, at
Beethoven i et Par Aar har staaet i et Slags hemmeligt Forlovelsesforhold.
Hvor højt man end sætter Thayers udmærkede, paa mange
Punkter grundlæggende Arbejde, maa man vistnok erkende, at paa
dette Punkt er han ikke fuldt overbevisende. Andre
Beethoven-Forskere som Kalischer1) og Wilder vil ikke følge ham; og
sikkert er det i alt Fald, at Thayer ser rent „filologisk-historisk"
paa Sagen, kun tagende ringe Hensyn til, hvilke Bidrag Beethovens
Personlighed og navnlig hans Kunst kan give til dens Klargørelse.
I saa Henseende vilde det nok kunne fremhæves, at m-«mW-Sonaten,
en varm, snart sværmerisk, snart lidenskabelig opbrusende
Kærlighedssang er tilegnet Giulietta, medens Sonaten op. 78 i Fis-dur, der er
tilegnet Therese Brunswick, er et vistnok kønt og fint klingende
Musikstykke, men ikke et Arbejde, der i nogen Henseende røber et
bevæget Indre hos sin Komponist2). Og med endnu stærkere Vægt
kunde man vel hævde, at Stilen i Brevet til „den udødelige Elskede"
fortræffelig passer til en ung Mand, der giver sine Følelser et
stormende Udtryk i Smag med Rousseaus La nouvelle Héloise eller Goethes
Werther, Bøger, der den Gang satte Ungdommens Sind i Svingning,
medens Brevene mindre godt synes at kunne stamme fra den ikke
længere helt unge Mester, der har skrevet saa modne og mandige
Værker som Eroica-Symfonien og Fidelio, og for hvem Kunsten spiller
en saa stor og fremherskende Rolle. For Thayer er der endelig den
Mislighed, at han for at faa Brevene henlagt til et senere Tidspunkt
uden videre maa antage, at Beethovens Dagsangivelser er forkerte
(en Uagtsomhed ved Brevenes hurtige Nedskrivning er jo meget vel
tænkelig, men det vilde være heldigere, om den, der vil benytte *)
*) Se: „Die unsterbliche Geliebte Beethovens". (1891).
8) I denne Forbindelse at fremhæve en enestaaende Udtalelse fra en Slægtning
af Giulietta, gaaende ud paa. at Sonaten kun tilfældig blev tilegnet hende,
synes lidet betydningsfuldt.
Illusir. Musikhistorie. II. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
