Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
yderst vanskelig Komposition, egentlig en meget vidt udført, dristig
Fantasi, der vilde vinde meget, hvis Komponisten kunde beslutte sig
til at forkorte den og bringe mere Lys, Klarhed og Enhed i det Hele
Beethovens Ligegyldighed overfor en saadan Kritik kunde
imidlertid kun bestyrkes, naar han netop nu saa, hvorledes
Symfoni Nr. 2 (D-dur), der ogsaa var udskreget som et forvirret Værk,
var ifærd med at vinde Yndest, ja foreholdtes selve Komponisten
som et efterfølgelsesværdigt Mønster1)! Af den Modtagelse
Symfonien havde faaet, lod Beethoven sig dog bestemme til at
tilføje det trykte Partitur en italiensk Anvisning paa at spille denne
Symfoni, der med Vilje er skrevet saa lang, i Begyndelsen af
Koncert, højst indledet af en Ouverture, Arie, Koncert el. lignende. —
Forinden Beethoven imidlertid skred videre paa „den nye Vej",
han ifølge sit eget Udsagn nu vilde betræde, og som han særlig
var slaaet ind paa i Er o ica-Symfo n ien. stilledes der ham en Opgave
i en anden Musikgenre: Kompositionen af en Opera, den eneste
han kom til at skrive.
Beethovens Forhold til Theatret var af noget ældre Dato;
allerede i Bonn havde han jo komponeret en „Ritterballet", og i Wien
blev, som foran nævnt, hans første sceniske Arbejde atter en Ballet:
„ Die Geschöpfe des Prometheus“, der opførtes i Marts 1801. At
Beethoven snart efter traadte i et nærmere Forhold til Theatret
skyldtes mærkværdig nok den i Kap. V omtalte Schikaneder.
Denne foretagsomme Mand, der altid var og maatte være paa
Benene for at skaffe sig Sukcesser, haabede sagtens, at Beethoven,
der nu snart havde samme Ry som Mozart, skulde kunne hjælpe
ham til en ny Tryllefløjte-Sukces. Beethoven gik ind paa
Schika-neders Forslag om at skrive en Opera til dennes Tekst. Om deres
Samarbejde véd man ikke meget andet, end at Beethoven fik
Fribolig i Theatret2), at han i November 1803 begyndte paa Operaen,
at den aldrig blev færdig og at Beethoven derfor atter maatte
forlade sine Theaterstuer. *)
*) At Stemningen overfor Beethoven saaledes efterhaanden og stadig mere
ubetinget slog over i Beundring eller i hvert Fald i Respekt, skyldtes i
væsentlig Grad den Mand, der paa denne Tid overtog Ledelsen af den toneangivende
Leipziger Allgeme ne Musikzeitung: Friederich Rochlitz (1769—1842).
’) Dette Forhold er Grunden til, at Oratoriet: Christus am Oelberg opførtes i
Theater an d. Wien (Schikaneders Scene) i 1803. Dette Oratorie er et af de
faa af Beethovens større Værker, der saa temmelig er gaaet i Glemme uden
at efterlade sig noget Spor og ej heller har noget særlig Krav paa at bevares.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
