Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter Appassionata-Sonuten følger nemlig Arbejder, der dels er
bestilte, som Kvartetterne (F-dur, e-moll og C-dur) op. 59, der
er skrevne for Fyrst Rasumowsky — dels tager Sigte paa et
større Publikum, som Violinkoncerten (tilegnet Stephan v.
Breu-ning), hvilken han tilmed bearbejdede for Klaver, samt
Klaverkoncerten i G-dur, der komponeredes 1806 eller 7 og spilledes
af Beethoven ved en Koncert 1808, „forbavsende bravt og i det
allerhurtigste Tempo" (Reinhardt). Til denne Række Arbejder hører
ogsaa Ouverturen til Collins Skuespil Coriolan (op. 62) og Messen
i C-dur (op. 86), der var bestilt af Fyrst Esterhazy, blev
komponeret 1807 og opført i Fyrstens Hjem 1).
Der er altsaa nogen Grund til at antage, at Beethoven i disse
Værker har villet skrive populært. At han derfor langtfra slog af
paa sine kunstneriske Fordringer behøver næppe at tilføjes, men
saadanne Stykker som Violin- og Klaverkoncerten, tildels ogsaa den
geniale Coriolan-Ouverture, ved Siden af DeoMorø-Ouverture Nr. 3,
Beethovens ypperste, peger allerede efter deres udvortes Karakter
paa en Bestræbelse som den antydede. Og som man kunde vente
det, er Indholdet lysere, mere harmonisk i disse Kompositioner, der
er skrevne i den Tid, da Lykken atter syntes at skulle lyse paa
Beethovens Livsvej. Hvad særlig Strygekvartetterne angaar, da
kan man næppe i dem med Rette (som Nohl f. Eks. vil det) finde
nogen synderlig Stræben efter det populære. Lad være at
The-maerne, baade de selvopfundne og de laante „russiske", har et ret
letfatteligt Præg: Udarbejdelsen af dem, Kompositionernes hele
Anlæg og Gennemførelse er alt andet end populær — tværtimod,
Beethoven er her stedvis mere „lærd" end i noget hidtidigt lignende
henkastet Udbrud: „Din Døvhe<( være ikke mere nogen Hemmelighed!" —
det kan — og er vel — et Stemningsudbrud, men betyder dog, at Beethoven
i dette Øjeblik ogsaa paa dette Punkt er faldet noget til Ro og har resigneret.
1) Trods enkelte Skønheder (navnlig Qui tollis peccata og Agnus dei) hører
C-dur-Messen ikke til Beethovens betydeligste Arbejder; den gør mere end
saadant ellers er Tilfældet hos Beethoven Indtryk af at være et bestilt
Arbejde og synes for nogle Afsnits Vedkommende ikke synderlig inspireret.
Noget har det ogsaa trykket Beethoven, at Fyrst Esterhazy „var vant til at lade
sig foredrage den store Haydns uforlignelige Mesterværker". Wasielewski
sammenfatter Dommen om Messen i disse Ord: .... „man faar det Indtryk, at
Beethoven har stræbt efter at emaneipere sig fra den overleverede Modus i
Messekompositionen. Men den Omstændighed, at dette kun betingelsesvis er
lykkedes ham, bibringer Værket en Ulighed i Stilen, der ikke er gunstigt for
Helhedsvirkningen deraf."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
