Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Toner Menneskets Stemning ved at færdes derude. Symfonien
ejerret beset ikke den umiddelbare Naturstemning. Den er snarere et —
noget akademisk, men fint følt og prægtigt udført — Atelierbilled
end en frisk Studie i det Fri. Saa stor en Elsker Beethoven end
var af Naturen, skulde det dog ikke blive ham, men først de
„romantiske" Komponister (Schubert, Weber), der ret egentlig gav
Naturfølelsen Udtryk. Trods de enkelte „Naturlyde", der klinger
igennem Scene am Bach, er dette Stykke dog egentlig kun Udtryk for
subjektive Følelser, et stille Behag med en lidt sværmerisk, maaske
erotisk Biklang. Først den følgende Sats, der skildrer Landboernes
muntre Sammenkomst, er en Virkelighedsskildring ikke mindst ved den
med uforligneligt Humor gengivne Landsbymusik, der efter Beethovens
eget Udsagn driver Spøg med de halvsovende Musikanters Spil.
„Maleri" er ogsaa det følgende Afsnit: Torden og Storm og det tilmed
saare virkningsfuldt Maleri, men i Gengivelsen af dette Naturbillede
havde Beethoven jo Forgængere, til hvis Fremstilling han væsentlig
slutter sig. Rent „menneskelige" Følelser aander saa atter Finalen,
der noget vidtspundet og ikke særlig inspireret gengiver Hyrdernes
Takkesang efter Uvejret. Musikalsk set er Pastoralsymfonien —
maaske bortset fra Finalen — visselig et Mesterværk, men dens
Indholdsværdi er knap saa betydelig som de øvrige senere
Beet-hovenske Symfoniers. Den er en skøn, klassisk Idyl, der taler et
simpelt, ædelt og letfatteligt Sprog. Just derfor blev den et af
Beethovens folkeligste Værker. —
Den 22. December 1808 gav Beethoven en Koncert, ved hvilken
begge de sidst omtalte Symfonier opførtes, og desforuden en Arie
(Ali perfido), en Hymne (af Messen), en Klaverkoncert (den i G-dur),
et Kirkekor (Sanctus af Messen), en Frifantasi og Korfantasien
op. 80. — Denne Maade at indføre sine nye Værker paa var vel
ikke den klogeste. Selv den velvillige Reichardt klager over at
have maattet „holde ud fra Kl. 61/*—IOV2, og den Erfaring
bekræftedes, at man let faar for meget af det Gode og endnu mere
af det Stærke." Tildels mislykkedes ogsaa Udførelsen af de enkelte
Numre, navnlig galdt dette det sidste Nummer: Fantasien, hvilken
Beethoven havde skrevet i sidste Øjeblik for at give Koncerten en
passende Afslutning (thi C-»»oM-Symfonien vilde han ikke
sætte-sidst paa Programmet), og som derfor næppe nok var blevet prøvet.
Vi véd kun meget lidt om, hvorledes de to Symfonier ved denne
Lejlighed optoges, derimod er det sikkert nok, at de begge, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
