Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige. Han, der iforvejen er en lakonisk Natur, bliver det nu dobbelt
paa Grund af denne Ulykke."
I saadanne klare og træffende Ord skildrer Goethe sin
Kunstbroder i de Aar, der danner Overgangen til dennes sidste
mærkelige og sørgelige Livsafsnit.
Mødet mellem de to berømte Mænd fandt Sted i Teplitz og
var forberedt af Bettina Brentano. Medens Beethoven var fuld af
Glæde over deres Samværen og strømmede over af Beundring for
den store Digter, til hvis Sørgespil han nylig havde sat Musik og
som han engang erklærede havde afløst Klopstock i hans Hjærte,
følte Goethe, den ligevægtige Verdensmand, sig ret fremmed overfor
Beethovens „ubeherskede" Væsen1), og til noget Venskabsforhold
kom det ikke mellem dem.
Fra denne Teplitzerbadetid stammer derimod et andet Forhold,
der greb dybere ind i Beethovens Liv: hans — saavidt man véd —
sidste alvorlige Kærlighedsforhold. Det galdt Amalie Sebald, „en
Kvinde, der var lige udmærket ved aandelige og legemlige Fortrin".
To Aar i Træk traf Beethoven den unge Pige i Badestedet, hvor
hun opholdt sig sammen med Digteren Tiedge og den bekendte, meget
rejsende Grevinde Elise v. d. Recke. Allerede det første Aar
efterlod Beethoven som Minde om sig disse Stambogslinjer:
Ludwig van Beethoven,
den Sie, wenn Sie auch wollten,
doch nicht vergessen soliten.
og af de Breve, der er opbevaret fra det følgende Aar, ses det
tydelig, at Beethovens Følelser er steget betydelig i Varme. Der
synes at have bestaaet et ejendommeligt og fint Forhold imellem
den meget begavede Pige og den ældre berømte Mester. Hun
har modtaget hans Kur paa en vis skæmtefuld Maade, hendes
Beundring for Kunstneren og Hengivenhed for Manden har næppe
nogensinde slaaet over i erotiske Følelser, men dette har ikke
været Beethoven klart; i sin Fantasi har han i alt Fald opbygget
et Kærlighedsforhold mellem sig og „den kære, gode Amalie".
Vel forstaar han nu i sin ældre Alder at beherske sin Lidenskab,
og Brevene til Amalie er ofte holdt i en halvt vemodig, halvt *)
*) Den ofte fortalte, ikke aldeles paalidelige Beretning om de to Mestres
forskelligartede Optræden, da de, spaserende sammen, mødte de fyrstelige
Herskaber, viser som saa ofte Beethovens noget forcerede Selvhævden,
medens Goethe følger den gængse, selskabelige Skik og Brug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
