Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gærning var blevet et andet. Man havde hidtil betragtet ham som
den, der skulde føre Revolutionens Idéer ud over Landene, som
Repræsentant for Fremskridtet, og havde forsaavidt fulgt hans Fremgang
med en vis Sympathi som den var i Overensstemmelse med de
Friheds-Rørelser, der var ifærd med at arbejde sig op i Tiden. Nu fik
man imidlertid Øjet op for, at Napoleons Maal efterhaanden var
blevet ganske andre. Hensynsløshed, Vilkaarlighed, Despotisme og
excentriske Planer om et Verdensherredømme betegnede hans
Handlinger. Det nationale havde for ham intet Værd, han mente at
kunne sætte sig ud derover og glemme de Løfter, han havde givet om
Konstitutioner og Selvbestemmelsesret. Det var Spaniens og Tyrols
Folkekampe for Frihed og national Selvstændighed, der første Gang
lærte Napoleon, med hvor megen Uret han havde tilsidesat
Hensynet til slige Følelser, og Eksemplet fulgtes da som bekendt i
Tyskland, hvor den preussiske Rejsning under Friherre v. Steins
og „Tugendverbands" Førerskab havde et dobbelt Maal: dels at
kæmpe for national Uafhængighed, dels at vinde Frihed for Folket.
Den samme Revægelse herskede i det østrigske Folk, selv om
dets Regents og dets Diplomaters Politik vekslede. I selve
Beethovens Velynder Fyrst Rasumovskys Saloner arbejdede man paa
at hæve de nationale Følelser. Det sejrrige Slag ved Aspern, den
hæderfulde to Dages Kamp ved Wagram hævede og styrkede
Selvfølelsen. Ærkehertug Karl blev en Nationalhelt.
Saa fulgte den fortvivlede Kamp med Rusland og „det
uforglemmelige Aar 1813, i hvilket der blandt Preusserne kun var én
Stemme, én Harme, én Stræben; alt gik ud paa at redde
Fædrelandet og befri Tyskland” (Arndt). Og Schenkendorf, Riickert og
Körner skrev deres begejstrende Digte, der paa en Gang var
Kampog Frihedssange.
Efter Napoleons Fald og Forvisning til Elba blev som bekendt
Wien Midtpunktet for hele Europas Politik, idet her den langvarige
Kongres samledes, der skulde bringe Orden igen i det af Napoleons
Hærgen oprevne Europa (1814). Paa denne Tid genoptoges,
betegnende nok, efter mange Aars Hvile Schillers Die Räuber „under
uhyre Sensation”.
Alle disse store Begivenheder kunde ikke andet end gøre det
stærkeste Indtryk paa en Aand som Beethoven. Vi har hørt ham
forud for den store Mængde klart skuende udtale sig om Napoleons
Frafald fra Revolutionens Idé. Hans Had til den franske Kejser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
