- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
298

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og Stemning fra dens Forgænger klinger ud i den, dog uden
hin stolte Glans i Udtrykket, uden hint brede folkelige Tilsnit,
men paa den anden Side med Tilsætning af en vis sær Humor og
haard Trods.

Som foran berørt var det disse Koncerter, som foranledigede
Genoptagelsen af Fidélio, der blev en ny Triumf for Beethoven.
Men Højdepunktet af sin Berømmelse naaede han først senere i
samme Aar under Wienerkongressen. Endnu en Gang blev han
kaldet til med sin Musik at ledsage Historiens Begivenheder, og
Repræsentanter for Europas Fyrstelighed, Fornemhed og Dannelse
samledes om ham for at hylde ham, der efter sine egne Ord „lod
sig gøre Kur til af de høje Herrer og selv stadig bevarede sin egen
Fornemhed". Fyrst Meiternich mente det klogt at indlede de
alvorlige Forhandlinger paa Kongressen med Fester, Baller, Forestillinger
og Koncerter, der ligesom skulde bringe i Glemsel de triste
Begivenheder, der havde foranlediget det diplomatiske Møde.

Den Koncert, ved hvilken saaledes henimod 6000 Mennesker
med alle de i Wien forsamlede Monarker i Spidsen var Beethovens
Tilhørere, fandt Sted d. 29. Novbr. 18141), og foruden
A-dur-Symfonien og Wellingtons Sejr opførtes en til Lejligheden digtet Kantate:
Der glorreiche Augenblick. Uagtet Fyrsternes Tilstedeværelse lagde
en Dæmper paa Bifaldet, brød det dog ofte igennem, og den patriotiske
Stemning og Stoltheden over den store Mester, hvem Wienerne regnede
for deres egen og snart etter gjorde til deres Æresborger (1815).
fremkaldte en højtidsfuld begejstret Bevægelse i den store Skare. Der
glorreiche Augenblick er, skønt ogsaa et Lejlighedsarbejde, værdifuldere end
Slagsymfonien, delvis, saaledes i det første Kor, er det præget af en
storslaaet Simpelhed, der virker stærkt; men uagtet Rochlitz for at
redde Musiken ombyttede den oprindelige — meget maadelige —
Tekst2) med en anden (Preis der Tonkunst), formaaede det ikke at *)

*) Forinden (d. 23.) havde Ærkehertug Rudolph planlagt en Fest med
Turneringer og lign., til hvilken han udbeder sig Beethovens musikalske Bistand;
Beethoven svarede klogt og spydigt: „Jeg mærker, at D. keiserl. Hhd. nu ogsaa
vil prøve min Musiks Virkning paa Hestene. Jeg gad se. om de Ridende kan
slaa nogle flinke Kolbøtter derved. Jeg maa le over, at D. Hhd. ogsaa ved
denne Lejlighed tænker paa mig. Den ønskede Heste-Musik skal komme i
hurtigste Galop til Deres Højhed". — Om der blev noget af denne Fest og
Musik, vides ikke.

2) Beethoven’havde maattet fatte en „heroisk Beslutning" for at give sig i
Lag med Kompositionen af den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free