Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Allerede noget før den Tid, vi er naaet til, havde han haft
et for begge Parters Vedkommende lidet tiltalende Sammenstød
med sin Broder Johan, hvis intime Forhold til den Kvinde, der
styrede hans Hus, Ludwig v. Beethoven vilde sætte en Stopper for.
Hans Optræden i Linz (hvor Johan var Apotheker) er præget af
en Voldsomhed og Plumphed, der ikke kan undskyldes af sædelig
Harme, og til sin Ærgrelse opnaaede Beethoven, der satte Himmel
og Jord i Bevægelse, saa langt fra at adskille de to Mennesker, at
Johan tværtimod ægtede den tarvelige Pige, som han, der iøvrig var
en lidet sympathetisk Skikkelse1), virkelig synes at have holdt ærligt
af. Herefter blev vel et absolut Brud undgaaet, men nogen alvorlig
Forsoning mellem Brødrene opnaaedes ikke. Endnu mere kom
Carl v. Beethoven og hans Familie til at gribe ind i Ludwigs
Livsforhold. Carl havde ogsaa giftet sig under sin Stand og Beethoven
havde en levende Mistro til denne Svigerinde. Broderen holdt han
derimod af, og da de levede i samme By, var Forholdet mellem dem
ret inderligt. Medens Carl længe laa syg, understøttede Beethoven
paa det bedste ham og Familie (om end Beethovens egen Angivelse
af i Tidens Løb at have ofret 10,000 fl. paa Broderen, vel er
overdreven), og da Carl døde, sørgede Ludwig oprigtig over ham. I sit
Testamente havde Carl, der sagtens heller ikke nærede ubetinget
Tiltro til sin Hustru, indsat Ludwig til Formynder for sin
mindre-aarige Søn, Carl, og dette Formynderskab, hvilket Beethoven
opfattede som en hel Mission, fik en mærkelig Betydning for
Mesterens sidste Aar. Fanny del Rio, Datter af Carl Beethovens
senere Opdrager, skriver herom: „Nu brød der, om jeg saa tør sige,
et nyt Sjæleliv frem hos Beethoven; han syntes at ville vie sig
Drengen med Liv og Sjæl“. Beethoven selv kalder Carl „sin Søn“,
og i Brevene til Ungdomsvenner Amenda og Wegeler findes Udbrud,
der stemmer ganske vel med de citerede Ord.
Straks fra Begyndelsen af voldte dette Forhold ham imidlertid
Ubehageligheder. Han ønskede at gøre Formynderskabet virksomt,
og da han ansaa Broderens Enke for „en slet Kvinde", galdt det
først og fremmest om at unddrage Barnet hendes Indflydelse. Da
hun ikke godvillig vilde opgive sin Moder-Ret, førte Beethoven atter
Proces. Det lod sig derunder fastslaa, at Johanne v. Beethoven
l) Johan var bl. a. i høj Grad forfængelig. Da han engang lod sit Kort,
hvor-paa hans Titel lød „Gutsbesitzer“ bringe til Ludwig, vendte denne Kortet og
skrev bagpaa „Ludwig v. Beethoven, Hirnbesitzer".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
