Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilfredsstille. Og hvis denne den Enkeltes Harmoni kunde udelukke
Medlidenheden med de Millioner, hvis skærende Livskamp lyder ind
i hans afgrænsede Sfære. Saaledes føres vi til Finalen med dens
opskræmmende, frygtelige uopløste Disharmoni.
Vi ser Forsøgene, der gøres med at slaa sig til Ro ved de
Livsopfattelser, de forudgaaende Stykker har lært os at kende —
Skitsebøgerne indeholder tildels Beethovens egne Ord til Støtte for vor
Forstaaelse af dem — og vi naar til Korfinalen med dens
Sammensmeltning af Menneskekærlighed og Menneskelykke — den enkeltes
Lykke gennem de manges. —
Til denne Fremstilling af Helheden maa vi her indskrænke os1).
At komme ind paa Symfoniens Enkeltheder maa opgives. Kun skal
fremhæves den ædle Nøjsomhed, hvormed de orkestrale Midler er
brugte i Symfonien, hvilken dog ikke har umuliggjort den
stor-slaaede faste Klang i den pathetiske første Sats eller den varme,
mættede, duftende Tone i Adagioen. Berøres skal ogsaa den
Betragtning, ifølge hvilken Beethovens niende Symfoni har „sprængt
Symfoniens Form“, har vist dens Utilstrækkelighed ved at tage
Menneskestemmer til Hjælp. Beethoven kan have følt noget
saa-dant — hans sidste ensomme Aar var Eksperimenternes Tid —
men det er ingenlunde bevist, at han har gjort det. At slutte et
Instrumental- (symfonisk) Stykke med Kor, var en vovelig og før
Beethoven ukendt Idé. Beethoven selv havde jo imidlertid gjort
det i Korfantasien og han havde — hvad ikke har liden Betydning
at.vide — tænkt stærkt paa ogsaa at slutte Pastoralsymfonien med
en „Takkesang“ (Hymne). Maaske burde han alt den Gang have
virkeliggjort sin Idé — den instrumentale Slutning paa
Pastoralsymfonien er jo mat i Forhold til de forudgangne Dele. Men her,
hvor det ikke længer som ellers i Instrumentalmusiken drejede sig
om at gengive den Enkeltes Stemninger og Følelser, men netop
galdt om saa at sige at samle hele Menneskeheden i et vældigt
Kor, her vilde en Instrumentalsats hverken blive fuldt forstaaet
eller have slaaet fuldt til. — Til denne Symfoni i alt Fald maatte
der denne Korfinale. Hvis det er rigtig (som Gzerny beretter) at
Beethoven senere kaldte denne Finale for et „Misgreb“, saa lad os
med Wasielewski „glæde os over dette Misgreb", men lad os heller
*) løvrig henvises atter her til Biografierne og de citerede æsthetiske Værker,
og særlig fremhæves Rich. Wagner’s, Berlioz’s, Marx’s og Grove’s Omtale af
„den Niende".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
