Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endnu Aartier efter deres Fremkomst talte en Kunstner som
Mendelssohn fordømmende og advarende Ord om dem.
Kvartetterne er komponerede i følgende Orden: op. 127 (Es-dur),
1824, op. 132 (ia-moll), 1825, op. 130 (B-dur), 1825 (Finalen dog
først i Efteraaret 1826, ifølge Schindler Beethovens allersidste færdige
Arbejde), — op. 133, stor Fuga for Strygekvartet (B-dur), tilegnet
Ærkehertug Rudolph, var oprindelig Finale til Kvartet op. 130, —
op. 131 (cis-moll), 1826 og op. 135 (F-dur), Sommer ogEfteraar 1826.
I Beethovens sidste Leveaar, i hvilke han var optaget af disse
Kompositioner, havde hans fuldstændige Døvhed forøget hans
Mistænksomhed og Uomgængelighed. Han bevarede kun det gode
Forhold til faa af sine gamle Venner, som Familien Breuning og
Schindler. De nye, han vandt, synes ikke alle at have været ham
værdige. I hvert Fald gælder dette uden Tvivl den talentfulde, men
uordentlige Musiker Karl Holz. der saavidt man kan se, en
Tidlang førte ham ind i et Liv, i hvilket Vinflasken_var en ikke
uvæsentlig Faktor1). Dog, det var ikke mest Savnet af betydelige Venner,
der tyngede Beethovens Sind i disse Aar, det var Bekymringer, der
ikke glemtes trods en enkelt Aftens Lystighed og Ghampagnerus.
Først og fremmest galdt de den elskede „Søn“, Nevøen Carl, der
stadig var Genstand for al Beethovens rørende Omhu.
Carl havde opgivet Studierne ved Universitetet; i daarligt
Selskab og i stadig Forbindelse med den tvivlsomme Moder sløsede han
Tiden hen, kom i dybere Gæld og Elendighed, og vilde intet høre af
Beethovens Formaninger, ja kaldte ham rent ud „en gammel Nar,
hvem han kunde vikle om sin Finger" — og i dette sidste havde
han desværre ikke helt Uret, thi i Beethovens Optræden overfor
Nevøen veg Vrede og Trusler kun altfor let for Overbærenhed og
Undskylden. Da kom imidlertid en Katastrofe, der ramte Beethoven
til den inderste Marv: Carl gjorde et Selvmordsforsøg, han saa
ingen anden Udvej til at redde sig ud af alle Forviklinger. Baade
for Beethovens Kærlighed til Brodersønnen, for hans strængt
sædelige Livsanskuelse og for hans Stolthed over sit uplettede Navn var
dette et Slag. der bøjede ham helt til Jorden. „Forsvundet var alt
det endnu faste og stramme i hans Bevægelser, en Olding nær de
halvfjerds stod for os, viljeløs og føjelig" (Schindler). Beethoven
*) Som et lille Eksempel paa dette lystige Liv kan henvises til Beretningen
om Kuhlaus Samværen med Beethoven, der bl. a. findes i Thrane: Danske
Komponister, p. 157.
Illustr. Musikhistorie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
