Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noget væsentlig nyt i Musikens Historie. Andetsteds i Kunstens
Historie, saaledes i tysk Digtning, møder os derhos samtidig denne
nye Faktor; vi behøver kun at minde om Betegnelser som „Sturm
und Drang’, „Kraftgenier’ eller om Goethes og Schillers’
Ungdomsliv og Digtning.
Som Beethoven levede Livet med fuld Hengivelse og førende det
hensynsløst ud i alle Konsekvenser, saaledes rummede hans Person
og Kunst samtidig den dybe Følelsesfuldhed, den sværmeriske
Drømmen, den tungsindige Grublen og den fremstormende Lidenskab,
den højtstemte Pathos og véd Siden deraf atter den djærve Skæmt,
ja. den næsten barnlig barokke Lystighed — men alt finder Udtryk
i hans Ord, Breve og Musik med hin elementære Kraft, og alt er
præget af hans ophøjede Livs- og Kunsts Anskuelse, af hans
udprægede Tro paa Kunstnerens Kald; Kunsten stod for ham som en
sædelig Magt, dens Dyrkere havde det store Ansvar og den store
Mission. „Musiken skal slaa Ild ud af Mandens Aand“; den, der
forstaar hans Musik skal „befries fra den Elendighed, som andre
maa slæbe paa“, saaledes har han selv sagt og skrevet, og om
Klopstock, hvis Digtning fyldte ham med Beundring i hans yngre
Dage, udtalte han: „Han er stor, han løfter Sjælen’ — det var
dette, der gav Kunsten Værd for Beethoven, og i Kraft deraf opdrog
han sig gennem „store’ Digtninger: Homers og Platons, Go.ethes
og Schillers, medens han foragtede og haanede den Poesi, der
lempede sig efter Smagen eller leflede for de lave, sanselige
Instinkter.
Dette Geni, hvis Kunstanskuelse er saa ophøjet, og hvis
Følelses- og Tankeliv er saa stærkt og frodigt, befrier sig nu — ligesom
det ofte er sagt om Goethe — gennem Tonekunsten for
Livsindtrykkene og hæver sig gennem den op over sin tragiske Skæbne.
Derfor bliver hans Musik den mest subjektive, Kunstens Historie
endnu har kendt. Med Rette har man kaldt Beethoven den første
Tonedigter; han „komponerer’ ikke, saaledes som de forudgaaende
Musikere i det hele og store gjorde det; Tonernes Strøm er ene
Udtryk for, hvad der bevæger hans Indre. Skønheden er ikke for
ham den højeste Lov, i alt Fald ikke den eneste. Endnu mere end
de skønne Toneforhold gælder for ham Sandhed. Vælde, Pathos og
Karakterfuldhed.
Dette udpræget Subjektive hos Beethoven henviste ham ganske
naturlig til Instrumentalmusiken, den, der sætter mindst Skranke for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
