Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beethovens Kampnatur i stadigt Oprør. Han er ikke tilfreds hverken
med sig’selv eller Livet, der leves omkring ham. Hans Musik har
det ganske særlige Præg af at sætte Livskaarene op mod Idealet, af
at være en Kamp fra Mørke til Lys, „en mandig Strid med
Skæbnen, en haard Trods mod det Jordbundne og en Svingen sig op
mod cn skønnere og lysere Tilværelse".
Dog, de musikalske Modsætningsforhold, gennem hvilke denne
Kamp udtrykkes, bruges aldrig som en grov udvortes Effekt;
sjælden sættes Modsætningerne grelt ved Siden af hinanden. Ofte
forberedes de just gennem lange, ligesom tilbageholdte Overgange, fulde
af Anelse og Spænding, der synes at dæmme op for Musikstykkets
Udvikling, men som i Virkeligheden fører det frem baade teknisk
og ideelt set. Et berømt Eksempel paa denne Beethovens
dramatiske Kompositionsvis er den geniale Overgang fra Scherzo til
Finale i c-mo/GSymfonien.
For at fremkalde slige Virkninger maatte Beethoven nu danne
sig stærkere og rigere tekniske Midler end Forgængernes. Hans
melodiske Former er delvis nye: snart de brede, svulmende
„langt-aandede" Melodier, snart de rammende, korte Motiver, der ofte
træder i Stedet for egentlige Melodier. Hans Harmonik er i den Grad
mangfoldigere og dristigere, at man med en vis Ret har sagt, at
Beethovens Kompositioner omskabte Harmonilæren; selv erklærede han
jo, at de Lærde gloede forbavset, naar de hos ham traf noget, der
ikke stod i deres Generalbaslære. Endvidere er hans Rytmik saare
ejendommelig, saa fuld af Afveksling og Opfindsomhed, at han
ogsaa her skabte helt nye Virkninger. Og for at disse Nydannelser
kunde komme til deres Ret, for at det paa Modsætningsforholdene
grundede aandelige Indhold kunde blive klart og levende, indførte
Beelhoven et mere nyanceret musikalsk Udtryk end forhen kendt.
Allerede udvortes ser Beethovens Kompositioner anderledes ud end
Mozarts og Haydns, hvor Foredragstegn og anden Vejledning for
de udførende kun findes sparsomt. Beethoven kan gaa saa vidt i
sin Iver for at gøre den poetiske Idé tydelig, at han foreskriver
dynamiske Effekter, som kun daarlig lader sig udføre. Men det
fortjæner at fremhæves — ikke mindst fordi forskellige Anskuelser
har gjort sig gældende — at Mesteren selv ikke tillod sine Elever
at vige fra den angivne Nyancering i Klaversonaterne og
Koncerterne. Den^ der spiller disse Ting, bør da indgaaende og respekt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
