Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blandt de nordtyske Musikere kan sættes jævnsides med de hernævnte de
to brave, som udøvende Kunstnere højt anskrevne Fættre Romberg: Andreas,
Violinist (1767—1821) og Bernhard, Cellist (1767—1841). Andreas’ Navn som
Komponist af Schillers „Glocke“ holdt sig længe; og Bernhards Cellokoncerter
spilles endnu den Dag idag, nærmest dog som Studieværker. Begge har de
imidlertid forinden skrevet en Mængde, nu forglemt Instrumentalmusik i den
Haydn-Mozartske Stil.
Særskilt skal omtales Klavermusikens Udvikling i denne Periode
og de vigtigste Repræsentanter derfor. Og her maa da først og
fremmest Muzio Clementi nævnes.
Det er ofte foran fremhævet, at medens Haydn, der var en
maadelig Klaverspiller, kun ofrede dette Instrument ringe
Interesse og skrev sine mindst betydelige Kompositioner for det, var
Mozart som født og uddannet Virtuos en særlig Ynder af Klaveret,
ikke mindst i den fornyede og forbedrede Skikkelse, det paa hans
Tid fik. Kompositioner, der bærer Præg af at være skrevet af en
Klaverspiller af Faget, har Mozart frembragt i anseligt Tal.
Formfuldendthed, Afrundelhed og sirlig Klangskønhed pryder dem, men
Springet fra Mozarts Benyttelse af Klaveret til den Brug Beethoven
gør deraf er, som vi har set, saare langt. Til en vis Grad udfylder
dementis Klaver-Musik Svælget mellem de to Komponister; uden
at Clementi, der har sin Styrke ene paa dette Felt, dog naar op til
nogen af de to nævnte Mestre.
Muzio Clementi var født i Rom i Aaret 1752. Allerede da han var en
fjorten Aars Dreng, optraadte han som Klaverspiller og en rig Englænder ved Navn
Beckford, der blev opmærksom paa hans Talent, tog ham med til England, hvor
han paa sine Velynderes Gods fuldendte sin Uddannelse. Da han atter traadte
offentlig frem, vakte han stor Opsigt og regnedes hurtig med blandt Tidens første
Virtuoser. Paa Kunstrejser til Wien (hvor han som meddelt konkurrerede med
Mozart og sluttede Venskab med Haydn) og til Paris udbredte han yderligere sit
Ry, og da han 1785 vendte tilbage til London, laa en stor Virksomhed som
Lærer og Klaverspiller beredt for ham, den han derhos forøgede med rent
praktisk Gærning som Deltager i en Londonsk Musikforretning, hvilket Foretagende
bragte Clementi en betydelig økonomisk Fordel. En Mængde Elever flokkedes
om ham, blandt dem mange, der siden blev fremragende Klaverspillere. I Følge
med nogle af disse sine Elever, bl. a. Johan Field, drog Clementi 1802 til
St. Petersborg, hvor han atter høstede stort Bifald. Paa samme Rejse gæstede
han Berlin og senere Rom, hvorhen en Broders Død kaldte ham, og først efter
otte Aars Fraværelse vendte han tilbage til England, hvor han paa sit
Landgods tilbragte sin Alderdoms stille Aar efter det bevægede Kunstnerlivs
Afslutning. Han døde 1832.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
