Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa gennem disse Arbejder at uddanne sine Elever til virkelig
teknisk sikre Klaverspillere, det virtuose Element dannede et bevidst
og fremtrædende Moment i hans Undervisning mere end i nogen
hidtidig Klaverlærers — uden at Clementi derfor forsømte det rent
musikalske.
Clementi har skrevet over to hundrede Sonater for Klaver
(tildels dog i Forbindelse med andre Instrumenter). Da talrige af disse
som nævnt tjener Undervisningsformaal og da andre, særlig de mindre,
ikke er skrevne i Kraft af nogen stærk Inspiration, har Clementi
i alt for høj Grad faaet Ord for at være en tør og pedantisk Komponist.
Hans store, navnlig senere Sonater, og blandt disse ikke mindst den
han benævner: Didone abbandonata — en Art Program Sonate —
er Kunstværker, der vidner om en virkelig betydelig Musiker og
endnu den Dag interesserer ved deres lidenskabelige, kraftig
udtrykte Indhold og deres ædle Form. Clementi optog som Haydn den
Phil. Em. Bachske Sonateform, men udvidede den betydeligt og gav
den det brede, mere storslaaede og pathetiske Præg, som hverken
Haydn eller Mozart tilførte den. Forsaavidt kan Clementi, trods sin
ringere Begavelse, nævnes som Forløber for Beethoven.
Paavirk-ningen er temmelig sikker. Beethoven ejede talrige Clementiske
Sonater og satte dem meget højt. Og de dristigere Harmonier,
den rigere Klangfylde, de fuldere Akkordgreb og pragtfuldere
Passageværk hos Clementi bebuder den Beethovenske Sonate. „Den
lange Modulationsdel i første Sats med dens kække Kontraster, den
skiftende Anvendelse af det thematiske Materiale, den
ejendommelige Maade at udstykke Themaet paa, den lange Dvælen i
Dominant-Harmonien forud for det første Themas Tilbagevenden — alt
dette minder En om Beethoven", saaledes udtaler Shedlock(i „The
Pianoforte-Sonate") sig om Sonaten i B-dur op. 40.
Som en anden Forløber for Beethoven kan nævnes Friederich Wilhelm
Rust (1739—96), en Kunstner hvis Sonater for Violin, paa hvilket Instrument Rust
var Virtuos, og for Kiaver har mærkelige Lighedspunkter med Beethovens Musik
og er præget af en Dybde og Alvor, der synes aandsbeslægtet med hin Mester.
Sandsynligvis har Beethoven kendt Rusts Sonater og er paavirket af dem (se
nærmere Dr. E. Prieger: F. W. Rust, ein Vorgiinger Beethovens).
Som de iøvrig af Samtiden bedst anskrevne tyske Klaverspillere stod: Wölfl
og Daniel Steibelt, men disse, af hvilke Wölfl er omtalt i Kap. V, var begge ene
og alene Virtuoser, Steibelt ovenikøbet med en god Tilsætning af Humbug. Hans
Specialitet var Tremolos i begge Hænder, som han anvendte som Hovedeffekt i
Improvisationer, og hans Bravurnummer var hans Bacchanales, til hvilke hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
