Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beethovens Klaverkompositioner, der først efterhaanden fremavlede
en hel anden Spillemaade.
Blandt Hummels Elever var de vigtigste Thalberg, Henselt
og Ferdinand Hiller. Czerny, der levede i Wien (1791—1857) og
allerede i sit fjortende Aar begyndte at undervise i Klaverspil for
snart at blive en af Stadens mest søgte Lærere, alt medens han
komponerede Mængder af Opus (ca. 700) for Klaver, talte blandt
sine Elever Mænd som Kullak og Fr. Liszt.
Det var de her skildrede Retninger i Klaverspillet, der beherskede
Koncertsalene — og Hjemmene — i de første Aartier af
Aarhun-dredet. Den brillante og bravurmæssige Stil, der var ejendommelig
for den senere Wiener-Skole og for Pariser-Skolen (Kalkbrenner,
Henri Herz, om hvilke nærmere i et følgende Kapitel) gik ud
paa at „skrive saa klavermæssigt som muligt, at smigre Øret og
pynte med brogede Figurer og Manerer og med perlende Passager.
Den ydre Prunk og sminkede Luksus fortrængte den inderlige
Simpelhed og Naturlighed" (Weitzmann), indtil den efterhaanden
maatte vige Pladsen for den Retning, Moscheles Spil repræsenterer,
for den dybere Forstaaelse af Beethovens Klaverværker og endelig
for Chopin og Schumanns Optræden som Klaverkomponister. Dog
helt slaaet af Marken blev den ikke. I Koncertsalene træffes den
vistnok ikke mere, men den blomstrer desværre fremdeles i overfladiske
salonmæssige Kompositioner, hvilke man endnu kan træffe paa som
et Led i hjemlig Klaverundervisning og -Underholdning.
Det var Trangen til et Instrument, der besad Klavicymblets Tonestyrke,
men som i Modsætning til dette Klaver var istand til at nyancere og afskygge
Tonen, der tilskyndede til at søge at fremstille et nyt Klaverinstrument. Som
bekendt frembragtes Nyanceringen paa Klavicymblet ved Udtræk og andre
Mekanismer, thi gennem selve Anslaget havde den spillende ringe Magt over Tonens
større eller mindre Kraft eller Klang. Dette sidste var derimod Tilfældet ved
Klavi-kordet, der ogsaa af den Grund længe vedblev at være Musikernes
Yndlings-instrument, men Klavikordet havde paa den anden Side en spæd og klinger
Tone, der udelukkende henviste det til Brug i Hjemmet, eller ialtfald til at
spilles i mindre Rum. Efterhaanden som Instrumentmusiken da udviklede sig,
maatte Trangen til et Instrument, der saa at sige forenede de to hidtil kendte
Klaverers Fortrin, blive mere og mere levende. Den Omstændighed, at
Klavicymblets Mekanisme var vanskelig og upaalidelig, idet den krævede hyppige
Reparationer, bidrog mulig ogsaa til, at en Omvæltning i Klaverinstrumenternes
Teknik skete just i den Periode i det forrige Aarhundredes sidste Halvdel, da
Instrumentalmusiken tog Opsving. I denne Periode opfandtes nemlig det Klaver, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
