Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cristofori). Heller ikke Schröters Instrumenter fandt nogen Udbredelse, og det
samme var Tilfældet med Franskmanden Marius, der, ogsaa ret ufuldkomment,
gjorde Forsøg med Pianoforte-Mekaniken. Opdagelsen laa, som man ser, virkelig
i Luften paa den Tid.
Den Mand, der har Æren af at have bragt Pianofortet ud i Verden og som
derfor i lange Tider er gaaet for dets Opfinder, er Gottfried Silbermann.
Rimeligvis har denne udmærkede Instrumentmager konstrueret sit første
Pianoforte selvstændigt uden Kendskab til Gristoforis Opfindelse. Men det er ikke
usandsynligt, at i alt Fald Schröters Forsøg har været ham bekendt.
Silber-manns Pianoforter omtales 1767 af Theoretikeren Agricola, der udtaler,
al de første Forsøg med et saadant Instrument vel er sket i Italien, „men Hr.
Silbermann har gjort saa mange Forbedringer derved, at han er ikke meget
mindre end ogsaa Opfinder deraf." Silbermann (1683—1753) fødtes i Sachsen og
var oprindelig Bogbinderlærling. Efter et meget omtumlende Ungdomsliv, der
endog bragte ham i Kollision med Loven, søgte han Tilholdssted hos sin Broder
Andreas, der var en højt anset Orgelbygger i Strassburg. Paa denne Maade
førtes Silbermann ind paa den Bane, der skulde gøre ham berømt. Han vendte
tilbage til Sachsen, kastede sig med Lidenskab og virkelig kunstnerisk
Begejstring over Orgelbyggeri, i hvilket han blev en endnu større Mester end sin Broder
og ved Siden deraf optoges hans senere Aar af Konstruktionen af Pianofortet.
I dette Instruments Fuldkommengørelse havde Seb. Bach iøvrig forsaavidt Del,
som Silbermann, der var Ven og Beundrer af Leipziger Kantoren, tog denne
paa Raad med ved Bedømmelsen af de Resultater, han havde naaet og ikke
helmede, forinden han havde naaet at bygge et Instrument, der tilfredsstillede
Bach fuldtud. Gennem Gotfried Silbermanns Arbejder vandt Pianofortet stor
Udbredelse i Tyskland. Dets Bygning var i det Væsentlige det samme som
den, der var ejendommelig for det italienske Pianoforte. Denne Mekanik med
Hammerne anbragt frit paa en selvstændig Liste bevaredes fremdeles af de
engelske Fabrikanter (Broadwod). Hvorimod man i Sydtyskland snart foretrak en
anden Mekanik, ved hvilken Hammeren hviler i en Gaffel, der anbringes paa
Enden af selve Tasten (Wiener-Mekaniken).
Opfinderen af denne Mekanik er Augsburgeren Georg An dr. Stein,
(1728—1792), der ikke nød et mindre Ry end Silbermann, hvis førnævnte Broder var
hans Lærer. Stein var nemlig ogsaa oprindelig Orgelbygger, men han fremstillede
talrige (omtr. 700) Hammerklaverer med den af ham ændrede Mekanik. Det er
om disse Klaverer, at den unge Mozart skriver begejstrede Ord i et Brev til sin
Fader af 1777, idel han navnlig roser den sindrige og fortræffelig virkende
Udløsningsmekanik. „Hamrene falder, naar man spiller de Klaverer, tilbage lige
i det samme Øjeblik, da de springe løs paa Strængene". Og han tilføjer: „Det
er sandt nok, at et saadant Pianoforte har man ikke under 300 fl., men den
Møje og Flid, som han anvender, er ikke til at betale. Han siger ofte: Naar
jeg ikke var en saadan passioneret Elsker af Musik og ikke selv forstod mig lidt paa
Klaverspil, saa havde jeg sikkert forlængst tabt Taalmodigheden ved mit Arbejde."
Endnu fremhæver Mozart den gode Pedal ved disse Klaverer, der, som endnu
almindeligt, havde Knæpedaler, (Fodpedaler indførtes først af dementi), men
Anvendelsen af Pedal ansaas overhovedet længe for mindre kunstnerisk, ialfald
mente den ældre Wienske Klaverskole, at man først kunde bedømme en
Klaverspiller, naar han ikke brugte Pedalen. Clementi danner iøvrig atter paa dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
